
Åbent brev til byrådet
18. december 2016 - kl. 7:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kære Byråd.
Når i vedtager det her på mandag er i så klar over at som det står skrevet nu så garanterer i samtidigt at Skagen Kultur og Frtidscenter´s i forvejen høje tilskud er sikret de næste 20 år, og er det overhovedet lovligt at give en sådan garanti så mange år frem ?
Hvad med deponering, kan i krybe uden om det ?
Scenarie 1: 1. SKFC modtager i hele perioden samme tilskud som i 2015 – svarende til 4.903.754 kr. årligt. 2. Kommunen giver SKFC et lån på 5.000.000 kr. i 2017 som afdrages med 250.000 kr. over de næste 20 år eller garanterer for et lån i Kommunekredit med deponering til følge. 3. Fremtidig vedligeholdelse af anlægget afholdes indenfor SKFC’s eksisterende vedligeholdelsesbudget. Dvs. at der ikke bliver behov for yderligere fremtidig kommunal tilførsel af midler end det aftalte driftstilskud.
De der har foretaget de beregninger der viser at SKFC kan klare både drift, afdrag på yderligere gæld, og renovering inden for de samme rammer, er det de samme personer der i sin tid regnede sig frem til at det var bedre at investere 250 mio. i en ny skole frem for at renovere Håndbæk og Ørnevejen ?
Hvorfor reagerede INGEN da den fyrede halinspektør i SKFC, Poul Zinck, kom med nogle voldsomme beskyldninger om fup og svindel ?
Hvorfor skal Aalbæk IC have 1,7 mio. i tilskud og Dybvad 600.000 ?
I Dybvad har man lønninger for 223,000, mens man i Ålbæk har for 1,2 mio ????
Jeg kan ikke svare på om den ene får for meget eller den anden for lidt, men hvorfor denne forskel, her 10 år efter sammenlægningen ?
Spørgsmålene har været mange, og der har været masser af muligheder for at svare, men ingen har villet, og det er for mig et farligt signal om at der er et eller andet helt galt.
I Skagen Gamle Kommune har man åbenbart haft en kultur som vi andre ikke har haft, men er vi 3 kommuner der er slået sammen, eller er vi 3 ”sogne” i en region der hver især skal kæmpe mod hinanden ?
Ved godt det er svært at harmonisere, men lige på det område her burde det ikke være så svært, men klart at har man et byråd hvor mange bare er medløbere, ja så vil der altid være områder der taber.
Hvorfor ingen fra foreningslivet har reageret på det her, får jeg at vide er fordi man ikke tør.
Man kender ikke sit tilskud næste år så derfor skal man ikke have noget klinket.
Forståeligt, men skræmmende for demokratiet hvis det virkelig er sådan det står til.
Man kan sige meget om vores borgmester men modig det er hun.
Dagen efter hun igen igen har forgyldt SKFC er hun til rejsegilde i Østervrå hvor man, med respekt for kommunens økonomi, selv har samlet næsten 5.mio sammen til projekt Vi bevæger Østervrå.
Er det helt utænkeligt at man også i Skagen kunne række hånden frem, i stedet for at indtage den her ”kommunens problem” holdning ?
Her i Sæby er der masser af initiativ og lyst til at give en hånd med, og der går ikke noget af mig for at slå græsset omkring hallen, eller sende ungerne ud i regnvejr med lodsedler så vi kan tænde for vamen, men klart motivationen falder når man gang på gang skal have et gok i nødden og ikke opnå samme opbakning som andre åbenbart får, og jeg syntes ikke man kan tillade sig at bruge ordet misundelse her.
Vi ER en kommune og bør agere som en sådan.
Vi bruger alt alt for mange kræfter på kampe med hinanden.
Om 14 dage er det valgår, men hvor er det dog ærgerligt at den kommer til at handle om fortid i stedet for fremtid, og at der derfor er risiko for en dum og beskidt en af slagsen, men i har ansvaret og påtaget jer det (og hatten af for det), så vær klar til at svare på spørgsmål der kommer til at handle om andet end hullede veje, flygtninge, og konsekvenserne af kontanthjælpsloftet.
Med venlig hilsen
Søren Kristiansen
Sæby
17 kommentarer til “Åbent brev til byrådet” under annoncerne.
Ove Skagen valgte et kulturhus til 70 mio.
Til Bjarne Kvist
Der fik du lige mi stemme
Det er nemlig rigtigt, at havde Skagen gjort som Sæby, nemlig tømt kommunekassen ved sammenlægningen og brugt pengene ( var det ikke ca 40 mil kr) på hallen så havde der også været råd til palmer udenfor??
Thomas Riis efterspørger, hvilket jo bestemt er et meget relevant spørgsmål, de præcise tal for driftstilskuddene til svømmehallerne i Skagen, Sæby og Frederikshavn.
Det er faktisk sådan at vi i Kultur- og Fritidsudvalget for øjeblikket arbejder med at få udarbejdet en gennemsigtig tilskudsordning som kommer til høring først i det nye år.
Tallene er ikke paratviden for mig, men jeg skal få dem fremskaffet.
Faktum er bare at forudsætningerne for de tre haller er så vidt forskellige at en direkte sammenligning af tal hverken er fair eller giver mening.
Hallen i Sæby blev nemlig betalt kontant umiddelbart inden kommunesammenlægningen og er altså ud over at være forholdsvis ny også gældfri. Hallen i Frederikshavn er ligeledes gældfri da det er en kommunal betalt hal mens Svømmehallen i Skagen er en del af et større kompleks som er lånefinancieret og hvor det ikke er muligt at skelne mellem hvor stor en del af lånet/gælden der tilhører henholdsvis idrætshallen eller svømmehallen.
Håber det skaber lidt mere klarhed over at det her er altså mere komplekst end som så!
spændende debat
Kunne Pia, Ejner og Bjarne ikke komme med den præcise tal, mht. hvad der gives til drift idag af ALLE 3 omtalte haller/centre??
så kunne det måske give et overblik for os almindelige folk.
Hvis der er “skjulte” betalinger gemt i systemet skal de jo også med i regnestykket…
Thomas
Helt enig med Pia Karlsen. Det er faktisk urimeligt man kan nøjes med fornavn. Alle vi der hedder Kurt kan jo bebrejdes indlæg hvor der kun står fornavn.
Jeg syntes redaktionen kun skal optage indlæg med fuldt navn, så der ikke opstår tvivl om hvem der skriver.
God jul og fortsat god debat
Kære Kurt – eneste kommentar til dig må være – at når du ønsker at blive personlig og ubehagelig grim i dit retorik – så vær dog en mand – stå frem og læg navn til.
Mh
Pia Karlsen
Til Bjarne og Pia.
Bjarne nu er du jo endelig kommet paa banen, og det er det saedvanligt med dig, du kommer forest naar andre har udtalt sig.
Ser man tilbage paa mange ting, saa findes dit navn aldrig som nr. 1
Dernaest Pia. Fuldstaendigt rigtigt hvad du skriver: Måske det er mine manglende evner.
Du er god til at ramme.
I to skal ikke bruge denne side til at skrive om hinanden, denne siden skal bruges til hvad vi Skawboer oensker om SKFC.
Det som Ejner oplyser, er det der sker omkring SKFC.
SKFC skal blive hvor den er, og hvad en privat person oensker om Hedebo skolen/ Lille Skagen, er hans egen udgift.
Saadant
når man læser Sørens udfald er det vel i bund og grundet hvorfor, nemlig hvorfor får alle de andre bare ikke Søren.
Pia Karlsen ser kun en løsning, hvorfor mon det???
John du har helt ret, jeg tror aldrig det er sket, at når en privat udbyder bliver alene på markedet er priserne faldet, tværtimod.
lige et spørgsmål til Søren,. Når man føler nødsaget til at fyre en medarbejder, (Poul Zinck)er det så fordi man god eller er fordi man er dårlig til sit arbejde?
god jul til alle
Ejner der er ikke noget politisk i det for mig. For mig handler det ene og alene om at ret skal være ret og er vi en kommune eller er vi 3 sogne ? Jeg foretrækker en kommune, men kan på debatten og bla. dine indlæg godt se det er mere op af bakke end det nogensinde har været før.
Jeg bliver noget forvirret over det der foregår, er det politik eller hvad, det Søren fra Sæby forsøger sig med og lave konklusioner for. Eller Pias tanker om hvad der er beds for Venstre og Skagen. Vi skal lige have noget på plads først, Ålbæk får kr 1.6 ml om året, SKF får kr 4.9 om året lnkl. renter og afdrag,altså renter og afdrag er indregnet i driftstilskudet. I Frederikshavn ligger renter og afdrag i økonomiafdelingen, og indregnes ikke i driftstilskudet så det giver et meget skævt billede af driftstilskudene i DI enkelte haller,her skal man søge aktindsigt for at få et retvisende billede af det faktiske. For mig at se er SKF et hus med gode og store arrangementer til gavn for hele Skagen og er hus der kommer til leve op til DI krav der stilles fremover. Med venlig hilsen. Ejner Guldager Nielsen.
Er det ikke sådan, at Pia Karlsen skal stille spørgsmål, når nu hendes partifæller har begæret sagen op i byrådet ?
Det virker også som om, at Venstre har en agenda i at få hjulpet de nye ejere af området ved den gamle Hedeboskole,til at få snablen ned i kommune kassen, ved at kommunen skal leje sig ind i en nybygget svømmehal.
Og når SKFC så til sidst må dreje nøglen, så lur mig om ikke betalingen for at leje sig ind i svømmehallen vil stige betydeligt, for så har man jo ikke et alternativ.
Nej, lad os hellere holde SKFC i live, for det er med garanti den billigste løsning for kommunen på sigt.
Syntes der er mange formoder og forventes betragtninger i nedenstående.ligesom jeg kan læse mig frem til materiale man ikke vil udlevere. Rettidig omhu skriver bestyrelsen i ansøgningen. De nye regler blev vedtaget i 2012 og nu står man her i 11 time og vrider armen rundt på byrødderne.
B&K vurderer, ud fra det udleverede materiale og korrespondance med JST, at CapTura-anlægget må
forventes at have et lavere energi-, vand- og kemikalieforbrug end det ombyggede eksisterende vandbehandlingsanlæg,
og at besparelsen over en årerække vil modsvare investeringen – det anbefales dog
konkretiseret ifm. en evt. kontraktindgåelse med JST.
Pkt. 2 – Termotæpper til afdækning af bassiner:
Energibesparelsen ved etablering af termotæpper over Bassin 1 og 2, er af JST fundet ud fra termotæppeleverandørens
tabel, hvor vandtemperaturen er sat til 34 ⁰C, den relative luftfugtighed sat til
55 %, lufttemperaturen sat til 36 ⁰C og ventilationssystemets varmevekslingsvirkningsgrad er sat til
60 %.
B&K har efterspurgt dokumentation for den benyttede beregningsmetode til beregning af energibesparelsen,
men Midtjysk Energiteknik, der har udarbejdet termotæppeleverandørens tabel, vil ikke
udlevere relevant materiale, der består af et excelark udarbejdet af Teknologisk Institut. Midtjysk
Energiteknik vil gerne udføre en specifik beregning af energibesparelsen for SKFC, hvilket anbefales
af B&K, dog med det krav at der medfølger en grundig redegørelse af hvilke parametre der anvendes
ifm. beregningen.
Jeg ved ikke lige hvor Pias besynderlige betragtninger om klog contra mindre klog kommer fra?!
Jeg skal ikke at gøre mig til dommer over den slags men konstaterer alene at det af sagen klart fremgår at de lovpligtige energirenoveringer lånet ydes til i værste fald er udgiftsneutralt for hallen og i bedste fald giver hallen flere midler til rådighed og når Pia hævder hun har sat sig ind i tingene må jeg også konstatere at hun dermed bevidst taler mod bedre vidende i hendes første indlæg.
Pia vil have flere undersøgelser og V har sagt det samme selv om det vi har fået undersøgt nu er præcist det et enigt økonomiudvalg, incl. V , har bedt om og fået.
Jeg ved borgmesteren har spurgt direkte hvad man vil have undersøgt og tilbudt kommunens hjælp til yderligere undersøgelser men uden at kunne få et konkret svar!
Måske Pia kan løfte sløret?
Svaret er måske bare at man har fået et svar man ikke bryder sig om, nemlig at det vil være økonomisk aldeles uansvarligt at involvere sig i projektet på Hedebo!
Samtidig kunne det da være godt at høre om Pia virkelig mener det vil være seriøst at kommunen skal deponere 50 millioner og dermed næsten halvdelen af sin kasseboldning i 25 år!?
Dejligt at Bjarne Kvist kommer på banen. Han har vel om nogen de mange svar jeg søger. Måske fordi Bjarne sidder i bestyrelsen ved han meget mere end sådan en som jeg. Jeg har læst materialet og jeg forstår også den energi besparelse der må komme vil være med til at dække lånet – men er det på de 7 mio? Og kan der foruden denne låneafvikling også opnåes så store besparelse, at man kan tænke renovering og fornyelse ind i svømmehallen.??
Jeg siger blot igen og igen, at jeg mener jeg som politiker er usikker på mange ting og derfor ikke mener jeg kan stemme for den bedste løsning på det forelagte. Jeg vil gerne have flere ting undersøgt og besvaret før jeg tror på den løsning der er fremlagt.
Måske det er mine manglende evner – men so let it be. Et byråd afspejler (forhåbentligt) et almen udsnit af befolkningens sammensætning. Herunder er der kloge og mindre kloge – jeg høre måske i Bjarne Kvist optik, til “de mindre kloge” 🙂 Så er det bare sådan.
Jeg mener uanset, at det er mit ansvar som politiker at sikre mig før jeg sætter penge i noget – mener Bjarne Kvist ikke også det?
Mh
Pa Karlsen
Det er da direkte rystende at læse Pia Karlsens indlæg som jo klart afslører at hun overhovedet ikke har sat sig ind i hvad det ansøgte lån skal bruges til og hvilke positive økonomiske konsekvenser investeringen vil give for svømmehallen!
” det kræver i min optik at der sker noget nyt på indtægtssiden såfremt der skal afdrages 250.000,- årligt” siger Pia Karlsen!
Jamen det er jo netop det der sker, for Ifølge Jysk Svømmebads- Teknik vil investeringen jo medføre en besparelse på 60% på de nuværende energiudgifter!
SKFC vælger at gå med livrem og seler og sætter forsigtigt besparelsen til det halve og alene den besparelse vil kunne betale afdraget på det nye lån!
Skagen Kultur- & Fritidscenter (SKFC) har i alle de år jeg kan huske, været i søgelyset omkring renovering, forbedringer og ikke mindst i økonomisk henseende. Det er muligt at der til tider ikke har været fokus på renovering af bygningerne, hvilket ofte har medført at man har skulle søge økonomisk hjælp via kommunen. Det har været dyre løsninger, men i dag er jeg af den mening at SKFC er i en fornuftig stand. Nu er der lovkrav til anlæg til forbedring af vandkvalitet og her mener jeg absolut at kommunen skal bidrage med lån til denne installering.M.h.t. Multihal og ikke mindst svømmehal på arealet ved Hedeboskolen, så skal det IKKE være et projekt som involverer kommunen. Det er fint, hvis man kan finde private investorer til dette byggeri, som ud fra tegninger ser meget flot ud. NB: find dog et navn til projektet som relaterer sig til stedet og ikke “Lille Skagen” som absolut ikke har noget med Skagen at gøre. Mange hilsener Klaus Nielsen
Bekymringen bør gå på, om SKFC kan klare sig med et tilskud på 4,9 mio. I 2015 var der et overskud på 77.000, og ja jeg er bekendt med, at de afdrager 1 mio årligt på de lån der allerede er i centret. Med et nyt lån på 5 mio – samt de 2 mio , centret fik tidligere i 2016, skal der afdrages yderligere min 250.000 årligt. Det kræver i min optik, at der sker noget nyt på indtægtssiden, såfremt der skal afdrages min 250.000 årligt ud af et center der i 2015 havde et overskud på 77.000. Hvis Trigon vælger at bygge det aktivitetscenter inkl. en eller anden form for vand (udenom et kommunalt samarbejde) – det fremgik jo som en mulighed for anvendelse af området både af det idekatalog kommunen udarbejdede, da Hedeboskolen skulle sælges samt af den lokalplan ØU har sendt i høring, – ja så er jeg bekymret for om SKFC fortsat overhovedet kan generere det nuværende overskud – alene med den økonomi der oppebæres i dag – altså uden de nye lån. Har vi så i dette scenarie, som kommune brugt vores penge på en måde, der giver borgerne valuta? – og hvorfor laver vi som kommune et idekatalog hvor vi forelslår aktivitetscenter med vand – hvis vi ikke mener “der er et behov” ? Hvorfor sender ØU et lokalplan i høring, hvis man på anden vis giver udtryk for, at der ikke er flertal for planen – er det ikke spild af borgernes tid? Alt i alt er der så mange ubesvarede spørgsmål i sagen om yderligere lån til SKFC samt punktet om hvor og hvad der skal være Skawboernes fremtid (ift svømme/bademuligheder), at vi alt andet lige – som politiker ikke med god samvittighed bør træffe en beslutning i morgen – derfor vil jeg appellere til, at vi bruger den tid vi skal, på at undersøge alle muligheder .
Mh
Pia Karlsen