Amerikansk virkelighed og dansk komedie

Det går til tider meget hurtigt i Alle for Tre. Scene fra filmen.

Amerikansk virkelighed og dansk komedie

7. februar 2017 - kl. 6:57 - af

Skagen Bio har tirsdag i næste uge, 14. februar, premiere på en amerikansk film, Hidden Figures, der har hentet handlingen fra virkeligheden.

Filmen fortæller den vigtige historie om et elite-team af sorte kvindelige matematikere ved NASA, som var med til at vinde rumkapløbet mod Sovjet og på̊ afgørende vis skubbe kampen for lige rettigheder og muligheder fremad.

Året er 1926, vi befinder os i det race-adskilte West Virginia, hvor en otte-årig sorte pige, Katherine, udviser et helt exceptionelt talent for at løse matematiske problemer.

Takket været støtte fra hendes forældre og lærere befinder Katherine (Taraji P. Henson) sig 27 år senere, i 1953, på NASAs Langley Research Center i Virginia, ansat som ”human computer” sammen med andre sorte kvinder, heriblandt Katherines venner, supervisoren Dorothy Vaughan (Octavia Spencer) og ingeniør-spiren Mary Jackson (Janelle Monáe).

I det segregerede Virginia deler man ikke kontor, toilet eller kantine med de hvide ansatte, så̊ da Katherine en dag kaldes til den prestigefyldte – og meget mandlige og meget hvide – Space Task Group, der arbejder på̊ højtryk for at slå̊ russerne i rumkapløbet, er det noget af et chok for alle.

Velkommen er Katherine ikke just, tydeligst demonstreret ved, at der stilles en separat kaffekande frem til hende. Toiletterne er også̊ kun for hvide, så hun må̊ flere gange dagligt løbe på tværs af NASAs område til de afsidesliggende toiletter kun for sorte.

Imidlertid har Katherine en chef, Al Harrison (Kevin Costner), der er mere optaget af at finde de rette personer til at løse opgaven om at få sendt en mand i kredsløb om jorden end af køn og race.

Og da det viser sig, at Katherine gennemskuer ting, de andre i taskforcen ikke gør, bliver hun uundværlig.

Det er ikke ens betydende med, at alle døre åbner sig; hendes navn står ikke på̊ rapporter, hun har været en central del af at udforme, og hun skal skrue bissen på̊ for at komme med til vigtige møder.

Men kort inden astronauten John Glenn i 1962 skal sendes i kredsløb rundt om jorden, er det Katherine, han beder om at dobbelttjekke beregningerne. For når ens liv er på̊ spil, vil man bare gerne have hjælp af den, der er dygtigst.

Filmen er nomineret til en Oscar i tre kategorier – herunder som bedste film.

Dansk komedie

Torsdag i næste uge har biografen premiere på en ny dansk komedie – Alle for tre.

Det er den tredje komedie i en serie, som begyndte i 2011 med Alle for En og som blev fulgt op med Alle for To i 2012.

Alle for Tre byder velkommen tilbage til Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang som de tre småforbrydere Timo, Ralf og Nikolai. Men ikke alt er, som det plejer.

Da Ralf i sidste øjeblik forpurrer Timos ellers udmærket udførte solarie- og kobberkogle-kup, og Arno uventet stempler ud, må brødrene ile til Italien for at få fingre i Arnos antikke veteranmotorcykel.

Arnos ukendte arving har dog sin egen agenda, så for at holde sammen på familien må Timo og Ralf infiltrere en chinchillafarm, snøre en gal pelsmillionær, sniffe rå oliven, lokke Nikolai tilbage i folden og lære at samarbejde med deres nyfundne søster, som spilles af Sonja Richter, for at lave deres største, vildeste og vigtigste kup til dato.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Amerikansk virkelighed og dansk komedie' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger