Skibsføreruddannelsen i Skagen endelig godkendt

Skibsføreruddannelsen i Skagen endelig godkendt

3. maj 2017 - kl. 9:19 - af

Skagen Skipperskole har mandag den 1. maj 2017 modtaget den endelige godkendelse af uddannelsen til skibsfører og kan fra denne dato kalde sig navigationsskole.

Godkendelsen kom i hus efter en lang proces, flere audits og et vel gennemført forsøgsår i 2016, hvor det første hold gik på uddannelsen. 

Skagen Skipperskole er nu godkendt som navigationsskole. Det er første gang nogensinde i historien, at der er en navigationsskole i Nordjylland, og en betragtelig milepæl i det maritime Danmark er således en kendsgerning.

Skagen Skipperskole er stolte over at skibsføreruddannelsen nu er en realitet, og vi kan i Nordjylland fremadrettet tilbyde samtlige navigatøruddannelser til handels- og fiskeskibe. Skagen Skipperskoles bestyrelse og ledelse har meget stor fokus på det faktum, at der med skibsføreruddannelsen i porteføljen tilføres yderligere kvalitet og respekt om alle Skagen Skipperskoles uddannelser.

Skibsføreruddannelsen tilbydes i tæt samarbejde med MARTEC i Frederikshavn og understreger samarbejdet mellem de maritime uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

I øjeblikket går der 26 studerende på uddannelsen til skibsfører på skolen. Skagen Skipperskole er allerede i gang med optag til næste hold, som påbegynder uddannelsen i januar 2018.

 

En kommentar til “Skibsføreruddannelsen i Skagen endelig godkendt” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skibsføreruddannelsen i Skagen endelig godkendt”

  • Jens A. Borup

    Hej
    Stort tillykke med godkendelsen
    Dejligt at få uddannelse muligheder til vandkants
    Danmark ,god vind fremover.

    Mvh.
    Jens A Borup

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skibsføreruddannelsen i Skagen endelig godkendt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger