Skagen Kirke fejrer reformationen med festgudstjeneste

Skagen Kirke fejrer reformationen med festgudstjeneste

11. oktober 2017 - kl. 7:14 - af

Af organist Rikke Kursch & sognepræst Henrik Bang-Møller:

Også Skagen kirke melder sig på banen med en musikfestgudstjeneste i anledning af reformationens begyndelse for 500 år siden. Det er søndag den 29. oktober kl. 10.30. Læs her om baggrunden!

Skagen kirke fejrer reformationens begyndelse med en festgudstjeneste.

   Det er den 31. oktober 2017 præcist 500 år siden, Martin Luther (1482-1546) slog sine berømte 95 teser op på universitetsdøren i Wittenberg i Tyskland og dermed satte gang i en både kirkelig og samfundsmæssig omvæltning, som præger vores kultur den dag i dag.

   Af praktiske hensyn har Skagen kirke henlagt fejringen af dén begivenhed til en musikfestgudstjeneste den 29. oktober, som er den nærmeste søndag, og hvor menigheden forhåbentligt møder talstærkt op.

Stene for brød

I centrum for Martin Luthers reformation af den kristne kirke lå hans tanker om den gudstjenestefejrende menighed, der af den katolske kirke hidtil spillede nogenlunde samme rolle som tilskuerne til en teaterforestilling. Præsten optrådte som en slags skuespiller og blev af mange mennesker tilmed opfattet som en tryllekunstner, fordi han kunne forvandle vin og brød til Jesu blod og legeme.

   Således var det helt almindeligt ved den katolske messe, at det alene var præsten, der på menigheden vegne nød nadveren. Dertil foregik det meste på latin, og kun meget sjældent blev der sunget på modersmålet.

   I det hele taget forekom messen (gudstjenesten) både meget mystisk, fremmedartet og måske derfor også angstprovokerende på den i forvejen forskræmte menighed, der i modsætning til vore dage levede med høj dødelighed og udbredt analfabetisme. Især det sidste betød, at menigheden sjældent var i stand til at forholde sig kritisk til kirkens magt. Det gav kirken en enorm indflydelse på sjælene, som den ikke var sen til at udnytte. Bl.a. i afladshandlen.

Samvittigheden og kærligheden

Men Martin Luther ville ikke lave om – bare for at lave om. På mange måder var han konservativ i sin teologi. Undtagen på ét væsentligt punkt:

   I sin egen sjælekamp for at finde en kærlig Gud havde han fundet frem til samvittigheden som stedet for ikke alene sin egen, men ethvert menneskes møde med Gud. Kirkefaderen Augustin (354-430) havde været inde på de samme tanker meget tidligere, men det havde den katolske kirke åbenbart ikke forstået?!

   I samvittigheden forstår man noget med sig selv og Gud. Man har Gud som sin medvider, hvilket »samvittighed« også betyder.

   Men skal man vide noget med Gud og sig selv, må man også forstå det. For Martin Luther var det altafgørende, at man forstod Jesus Kristus som udtryk for en kærlig og barmhjertig Gud, der vælger at se bort fra det enkelte menneskes synd, når blot man ved troens tillidsfulde hengivenhed til Kristus, Guds søn, overlod sin dårlige sag til ham alene. Kun på dén måde bliver et menneske retfærdigt for Gud og kan vinde frihed og frimodighed i livet.

Forståelighed, salmesang og præstens rolle

Både bibelen og gudstjenesten skulle gøres forståelig – fremfor alt på menighedens eget modersmål, så den enkelte kunne forstå, at alene troen på Kristus gør fri og retfærdighed. I dén tro sendes derpå enhver kristen ud i kald og stand for at leve frimodigt og virksomt i ægte frihed og bundethed til Gud og sin næste.

   Det er blandt andet også Luthers skyld, at særligt den danske højmesse er blevet en salmesangsgudstjeneste, hvor menigheden er aktiv og ikke bare tilskuer til præstens »tryllerier«. Og præsten er ikke »særlig hellig« og omfattet af en lige så særlig ophøjethed.

                      Præsten er et almindeligt menneske og således medlem af »det almindelige præstedømme«, som enhver døbt er det. Præsten varetager »kun« et særligt præsteembede, når menigheden kalder ham eller hende til det – f.eks. ved dåb, nadver, prædiken, gudstjeneste, begravelse, bryllup, sjælesorg, m.m. Ellers er han eller hun civil og læg. I Danmark ydermere med en teologisk universitetsuddannelse, så præsten som fagmand også er teolog.

 

Musikken og forkyndelsen

For Luther var musikken en vigtig del af forkyndelsen og den pædagogiske medhjælp til den kristne lære. Da vi her i Danmark begyndte at fejre gudstjeneste efter Luthers foreskrifter blev gudstjenesternes musik en blanding af gammelt arvegods fra den latinske messe og de nye salmer på modersmålet.

   Her skelnede man mellem gudstjenester i de store byer, hvor der var kor, som kunne synge på latin, og gudstjenester i de små landsbyer, hvor de latinske sange og hymner afløstes af nyskrevne danske salmer. Heriblandt flere af Luthers katekismus-salmer – f.eks. »Gud Fader udi himmerig«, som gennemgik De ti Bud, eller »Vi tro vi alle tro på Gud«, en salme som gennemgik og forklarede trosbekendelsen.

   Ved festgudstjeneste den 29. oktober tager Skagen kirke udgangspunkt i liturgien, som den fremgår af de første alter- og musikbøger, som blev udgivet efter reformationen (år 1574). Der bliver således til festgudstjenesten sunget Luther-salmer, et latinsk introitus, halleluja efter evangelielæsningen, og dagens motet bliver af Mogens Jespersøn, Hofkomponist ved Christian d 4. hof.

 

 

 

Siden reformationen

Men vi er i år 2017. Og den danske højmesse har udviklet sig siden reformationen. Festgudstjenesten vil bære præg af dette.

   Afslutningssalmen er en af de nyeste i den danske salmebog. Motetterne, der synges under altergangen, er nye fortolkninger af Luthers salmer, og vi synger salmer på vores eget sprog, og ikke som de var skrevet for 500 år siden.

   Johann Sebastian Bach er en stor fortolker af Luthers salmer – gennem kantater, koraler, oratorier og orgelkoraler. Som afslutning på festgudstjenesten spilles et præludium af Bach, for orgelet, som allerede var en del af højmessefejringen i den katolske kirke, fik en endnu større plads som instrument, der ledsagede og berigede menighedens lovsang på modersmålet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Kirke fejrer reformationen med festgudstjeneste' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger