Kurt fortalte om jagt i hele verden

Kurt fortalte om jagt i hele verden

27. oktober 2017 - kl. 9:42 - af

SFO2 lokalerne på Ålbæk skole afdeling, som til dagligt er rammen om de unges eftermiddags liv, blev i mandags lavet om til et hyggeligt undervisningsmiljø, da eleverne fik besøg af en jæger fra nærmiljøet, med en særlig viden.

Jægeren var Kurt Thomsen, som i 1961, blev uddannet fra Danmarks mindste fagskole, ”Jæger skolen” i Kaløvig på Djursland. Arrangementet startede med at eleverne fik serveret varme æbleskiver og imens de spiste begyndte Kurt at fortælle om de forskellige lande han har været aktiv jæger i. Han har jaget i Danmark, Sverige, Norge, Alaska, Irland, Grønland, Tyskland, Polen, Skotland, Namibia, Botswana – ja nærmest i hele verden.

Han fortalte at mange steder i verden, da jager de for at få noget at spise. F.eks er der et folkefærd i det nordliste Alaska der hedder ”Inuitterne”,  de går på jagt i flere timer om dagen for at skaffe mad for at kunne overleve. Der er også forskellige stammer fra Australien ved Amason floden, og i øst Asien bor Masaifolkene, der kaldes ”himbafolket” de jager også for at få mad på bordet. Det er alle primitive folkeslag som Kurt har besøgt og spist deres mad, som blev tilberedt på et bål på jorden. De spiste ikke lækre varme æbleskiver, men biller og slanger. De spiste ikke for hyggens skyld, men udelukkende for at overleve. Mange folkeslag i verden har ikke indkøbsmuligheder som vi er så heldige at have i Danmark. 

Kurt fortæller at første gang han havde et våben i hånden da var han 6 – 7 år gammel. Eleverne kigger på ham med store øjne og spørger: ”Måtte du godt det”. Kurt svarer nærmest i samme åndedræt, jamen dengang var det helt anderledes, i dag ville det være smask ulovligt. Tænk på, at jeg er 80 år i dag, så hvor mange år har jeg været jæger, hvis jeg har jaget siden jeg var 6 år? Der blev stille i lokalet og så lidt efter var der flere elever der rakte hånden i vejret. En pige svarede ”så har du været jæger i 74 år”. Kurt gav hende en ”thums up” og fortalte videre.

I dag når man skal være jæger så skal man være 16 år, for at gå til jagt prøve. Til prøven skal man med haglgevær skyde efter lerduer, der ligner små sorte tallerkener, og man skal ramme godt og opfylde kravene. Selvom man har bestået jagtprøven, så må man først gå alene på jagt, når man er fyldt 18 år, ellers skal det foregå sammen med en person over 18 år.

Jeg har været på jagt i små landsbyer i Afrika, hvor vi skød dyr, tog skindet af og gav kødet videre til landsbyerne, det gjorde vi for at undgå krybskyttejagt. Ved i hvad krybskyttejagt det er? Jaaa da svarede eleverne i munden på hinanden.

Kurt fortsætter med at fortælle. Når i er i skole, så sidder i trykt og godt i klassen på stole og i har borde til at ligge jeres bøger på, sådan har skoleeleverne det ikke i Afrika. Der sidder de under træerne og det er ikke helt ufarligt, for i træerne bor der slanger. Da Kurt nævner ordet slanger, går der et gys igennem flere af eleverne, især pigerne. Slangen den sorte Mamba, lever i træerne og det er ikke ualmindeligt at den kommer på ”besøg” når eleverne har undervisningen. Slangen er meget giftig, bliver man bidt, så er man død efter 10 min. Når eleverne ser den sorte Mamba går de ikke i panik, læren slår den ihjel og så fortsætter undervisningen under skyggen af det store træ. Eleverne har et helt andet forhold til de vilde dyr, fordi de lever iblandt dem. Men kommer der et næsehorn, så skal de gå i ly inde i den lille skolestue, som er en lille hytte, indtil næsehornet er væk igen.

I er heldige for når i skal ud og lege, så kan i lege i skolegården eller på det store græsareal bag skolen. I Afrika findes der træer der hedder ”wait a bit tree”, som betyder vent lige lidt. Træet har lange skarpe pigge på ca. 5 – 6 cm lange og de river godt på benene. Så det giver helt sig selv, at eleverne i Afrika kommer til at vente lidt, for skal de forbi sådan et træ i skolegården, uden af få flænset benene op, så kommer kammeraterne til at vente lidt.

Kurt spørger eleverne. Kender i en Cobra slange? Jaaa, det er den der spytter, svarer en dreng. Nemlig svarer kurt den kan faktisk spytte meget præcist. På en afstand på 3 – 4 meter kan den ramme øjet på et menneske, det er da meget godt gået, ikke? Eleverne griner og laver spytte mund. Kurt fortsætter, og fortæller at bliver man ramt i øjet så bliver man blind, så stærk er slangens gift. Jeg har selv skudt en Cobra slange, lige så hovedet røg af, eleverne laver store øjne og der er igen helt stille i lokalet.  Og så tror i nok at så er slangen ufarlig, når hovedet er skilt fra kroppen, meeeeeen det er den ikke……. Det er ikke usædvanligt at krybdyr b.la. en Cobra slange kan fungere i op til en time efter de har mistet kropsdele. Den dør først, efter solnedgang, når kroppen er blivet nedkølet…….  Så hvis i kommer til Afrika og møder et afhugget slangehoved i græsset, så skal i endelig gå en stor bue udenom det afhuggede slange hoved. Eleverne griner. 

Kurt viser flere lysbilleder og denne gang er det et billede af et stort træ. Han spørger eleverne. Ved i om træer kan blive gamle? Ja det kan de og man kan se på årene i træet hvor gammelt det er. Det er helt rigtigt svarer Kurt. Træer kan blive meget gamle, i Afrika findes der træer der er 5 – 6 tusind år gamle, det er træet ”Bau bab jerntræet”, der kan blive så gammelt. Det er en meget hård træ sort, det er så hårdt at man ikke kan slå i det med en økse. Det er ikke et træ man kan fyre med eller lave et bål af, fordi det er hårdt som jern. Og når det kæmpe store træ dør, så falder det bare sammen, ned på jorden og så bliver det til pulver og forsvinder fuldstændigt, som om der er nogen der har tryllet det væk. Det lyder som et eventyr, men det er ganske sandt.

Kurt viser et billede af et vortesvin og spørger ved i hvad det er for et dyr? Eleverne svarer et vortesvin, det er Pumba fra filmen løvernes konge og så griner de. Da jeg havde skudt svinet så lå vi kødet op på ladet af bilen, fortæller Kurt. Kødet var ikke pakket ind, og der var 40 grader varmt og der var tusind fluer. Det var nok ikke gået i Danmark, at transporterer kødet på sådan en måde og uden det var pakket ind eller nedkølet, men det tager de ikke så tungt i Afrika, for de kender jo ikke til andet.

Så kommer der et billede af et næsehorn, og Kurt fortæller at de hvide lyse næsehorn er ganske rolige, men de sort næsehorn er meget aggressive, og de angriber øjeblikkeligt, hvis de får øje på mennesker.

Næste billede er en stor elefant, det er en hun elefant, Kurt har på en af hans ture, mødt sådan en med snablen ned af, og hvor han kunne høre at hun snuste luften hurtigt ud og ind, gennem snablen, så var det med at køre en stor bue udenom, for det betyder at hun elefanten var rigtig vred. Hvis en vred hun elefant kunne løbe mig ind, så ville hun trykke mig ned mod jorden med panden og stikke mig med stødtænderne og det havde jeg ikke lyst til, så jeg blev siddende stille i jeepen, uden at rejse mig op.

Kurt viser et billede af en abe, det er en marekat, som er en abe art, der er særlig fræk og hurtig. Kurt fortæller at en aften hvor de sad udenfor i lejren og der var dækket op med dejlig mad, så kom der pludselig 4 aber, de løb rundt på alle bordene, og i løbet af et halvt minut, så havde de stjålet og spist alt maden. Når de var på tur og kørte rundt i jeepen, så var det vigtigt at alt bagage lå under sæderne, ellers kom aberne og stjal tingene.

Bjørnejagt i Alaska, det har Kurt også prøvet, han fortæller at det er et kæmpe stort flot dyr, og får man et klap på skulderen af bjørnen, så falder man om på stedet. Eleverne griner og klapper hinanden på skulderen. Da Kurt var på bjørnejagt, da så han en stor bjørn, der var omkring 2½ meter fra snude til halespids. Han havde en jæger med som der var ekspert i spor. De fulgte sporene og da de kom til en stor bjørne lort, hvad tror du så vi gjorde spurgte han eleverne? Eleverne trækker på skuldrene. Vi stak hånden ned i lorten, ad udbryder eleverne og griner. Kurt fortsætter, jo da det var vi nød til, ellers bliver man ikke ret gammel. Hvis lorten var varm, så var det med at få benene på nakken, for så betød det jo, at bjørnen var lige i nærheden.

Da Kurt var på jagt i Canada da så han store sommerfugle, og når han siger stor, så er det fordi sommerfuglene var lige så store som en voksen mands hånd. De hedder Monark sommerfugle og de er meget flotte.

Når de var på jagt og skulle slå lejr for natten, så hang de tomme konserves dåser op omkring lejren. Det gjorde de for hvis der kom dyr i løbet af natten, imens de sov, så ville konservesdåserne klirer, og så ville folkene vågne. Det var især ulvene der luskede rundt om natten. I Danmark er der også set ulve og nogen tror at ulven er kommet for at blive. Den tanke kan Kurt ikke så godt lide, fortæller han. Han ved at ulven spiser ca. 14 – 1500 kg kød om året og hvor skal ulvene få det kød fra her i Danmark. Der er ikke så meget vildt kød og vores områder med ødede arealer er ikke store nok, så Kurt tror det vil komme til at gå ud over vores får og kvæg, hvis ulvene skal overleve i Danmark.

Så er der billeder fra Grønland og de store flotte isbjerge. Isbjergene kan være meget ustabile, så dem skal man ikke gå for tæt på. Under vandet er de væsentlig større, så de kan godt tippe, så det er med at holde sig på afstand.

På Grønland jagede vi Moskusokser, og da der blev aften så gik vi ind i fangst hytterne. De er aldrig låst, for det skal være sådan at alle jægere kan søge ly der og komme ind i tørvejr.

En dreng har en hånd i vejret og spørger, han du nogensinde skudt en giraf og Kurt svarer ja det har jeg, selvom jeg synes det er et sødt og skikkeligt dyr. Det var engang i Namibia, hvor jeg var sammen med en ven. Vi fik af vide at der var en giraf der havde sparket en anden giraf og to giraf kalve ihjel. Så den skulle vi ud og jage, fordi den gjorde skade på de andre dyr. Det var en hård og anstrengende jagt, vi startede klokken 3 om natten og ved solopgangen omkring klokken 7.30, da var der noget der ragede op over træerne og det var den gamle han giraf. Det var svært at gå efter den, for der var ingen veje eller stier. Vi skulle bane os vej igennem flere buske med lange pigge på. Og pludselig lå giraffen sig ned og så kunne vi ikke se den. Ved middags tid havde vi ikke været på skudhold endnu, vi var gået 2 – 3 km i den forkerte retning. Der var 45 grader og solen bagte ned på os, og vi var så uheldige at vores hjælper havde glemt at tage vand med på vores tur. Ved 16 tiden fandt vi giraffen, det var med at komme tæt på, uden den opdagede os, for løb den bare 10 spring, så var den næsten ½ km væk fra os. Da vi var 100 meter fra den, så lagde vi an til at skyde. Giraffen kan kun dø hvis man rammer den lige bag øret, så kuglen går direkte ind i hjernen. Jeg skød et skud og bumb, så faldt giraffen, men pludselig kom den på benene igen og løber godt 100 meter, står helt stille og kigger på os, den virker upåvirket og registrerer ingenting omkring den. Jeg lader igen og skyder, men giraffen står stadig op, kigger på os, falder om og er død. Klokken er ca. 17 og jagten er forbi og vi kører hjem og drikker en masse vand.

Foredraget er forbi, eleverne klapper og siger tak til Kurt for det spændende foredrag og flere spørger om hvornår han kommer igen.

Kurt fortæller at hvis vi kunne tænke os at komme med på dyre spor jagt, så er vi velkommen til Ålbæk og Gårdbogård plantage, måske kan vi sammen finde dyre spor og dyre lorte, og spise madpakker i den nye bålhytte ved skovsøen. Det er et tilbud vi vil arbejde videre på, og hvem ved måske er der nogle elever der tør at sætte hånden i en dyrelort, for at finde ud af om dyret er lige i nærheden?

Tusind tak for det fantastiske foredrag. Dejligt at vi kan trække på personer fra vores nærområde, med fantastiske kompetencer, de gerne vil dele med os. 

Venlig hilsen eleverne fra SFO2, AG og Laila Mose

Privatfotos.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kurt fortalte om jagt i hele verden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger