Noget om tre rejselystne digtere

Noget om tre rejselystne digtere

11. juni 2018 - kl. 6:19 - af

Rejselysten var tidligt stor hos de tre nordiske digtere, Holger Drachmann, H. C. Andersen og Evert Taube. Drachmann og Taube var allerede ude i verden som teenagere, mens Andersen som ung holdt sig til at rejse fra Odense til København, men udvidede senere rejserne til ikke kun at omfatte Danmark, men hele Europa med en afstikker til Konstantinopel..

   På onsdag den 23. august vil Drachmann-Kvartetten tage sit publikum med de tre digtere på rejser, som vil bringe dem rundt i verden. Drachmann rejste rundt i Europa med en enkelt tur til Nordamerika, og Taube holdt sig ikke kun til Europa, men kom både til Australien og Sydamerika.

   Det er dette, der har inspireret Drachmann-Kvartetten, Anne-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard, samt Birgit og Poul Bernth, til denne aften, som har fået titlen ”Vidt har jeg flakket i verden”. Sammen og hver for sig vil de på en hyggelig og afslappet måde ved hjælp af de tre digteres arbejder føre publikum rundt i digternes univers. Men det er ikke kun de fire, der medvirker. Publikum får også mulighed for at være aktive ved at synge med på de i programmet indlagte fællessange

  Da der var næsten udsolgt til den første aften, vil det være en god idé at gå ind på husets hjemmeside www. Drachmannshus.dk og der finde frem til den aften, man vil deltage i. Her kan man så købe sin billet. I dagene op til den enkelte aften vil der være mulighed for at købe billet i Drachmanns, Michael og Anna Anchers hus og på Skagens Museum.

   Torsdag klokken 11.15 er der causeri i haven. Her vil Poul Bernth fortælle ”Mere om Drachmann og Skagen”, og næste tirsdag fortæller Birgit Bernth om ”Drachmann og damerne”. Det koster 20 kr. + billet til Drachmanns Hus at overvære causerierne. Her er det ikke nødvendigt at forudbestille.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Noget om tre rejselystne digtere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER