Johan Hessellund åbnede Festivalen

Johan Hessellund åbnede Festivalen

6. juli 2018 - kl. 9:27 - af

Ved torsdagens koncert i Skagen Kultur- og Fritidscenter (skfc) åbnede tidligere kommunal direktør i Skagen Kommune, og tidligere centerleder i Skfc, Johan Hessellund dette års Skagen Festival med disse ord:

Kære gæster, kære frivillige, kære skawboere, kære sponsorer, Ladies & Gentlemen.

Hjertelig velkommen til den 48’ tyvende udgave af Skagen Festival.

Som tidligere centerleder her i SKFC, som musikelsker og som borger i Skagen er jeg beæret og stolt over at få lov til at byde jer alle velkommen og holde åbningstalen. Tak for det.

Skagen Festival var en medvirkende grund til at jeg i 1988 forlod kulturen i Aarhus og kom til Skagen. Det er nu min 30’de festival i træk, hvor jeg sammen med mange udenbys familie og venner har taget aktivt del i Skagen Festival, og hvert år hørt og set 10-15 fantastiske koncerter på de mange scener i Skagen. Det er og har været en fornøjelse hver eneste gang, og jeg har derfor konsekvent planlagt min sommerferie i alle de 30 år, så jeg har kunnet være på jordens skønneste sted: Skagen, for at deltage i Danmarks hyggeligste festival: Skagen Festival.

Der sker så meget på de mange scener, at det er svært at vælge, hvad man skal se og høre. Men I er jo et rutineret publikum, der kommer hvert år, så det skal nok gå, selvom der venter 3-4 dage med et overflødighedshorn af god stemning og musik – af fantastiske oplevelser og fest.

Skagen Kultur- og Fritidscenter har været hjemsted for den store scene på Skagen Festival i to perioder, nemlig ca. 1992-1995 og igen 2003-2018 – det er derfor mindst 20’ende gang festivalen er her i hallen, hvor også musikerne og de frivillige har deres musikbar: ”Skawbaren”, deres køkken, deres spisested: ”Kabyssen” – og meget mere.

Det har ubetinget været en stor glæde at have festivalen her. Alle medarbejderne her i hallen glæder sig hvert år til at byde festivalen og de mange frivillige velkommen – og der er rift blandt medarbejderne om at deltage og hjælpe festivalen med stort og småt.

Festivalen er noget helt særligt for skawboere og gæster – noget vi ser frem til med store forventninger i et helt år. Allerede inden musikken spiller – f.eks. i går her i hallen – kan man fornemme den høje energi, de positive forventninger og det ”drive”, der følger med de ca. 600 frivillige, ulønnede medarbejdere, der kommer fra nær og fjern for at skabe denne unikke stemning af fællesskab og nærvær.

Der har været mange uforglemmelige festivaler – jeg vil blot nævne to af dem:

  1. Først 1992, hvor Danmark fodboldlandshold blev europamester midt under festivalen. Lars Lilholt Band skulle spille her i hallen, vejret var meget varmt, men Lars Lilholt og co. nægtede at spille til den fastsatte tid – de skulle se fodbold i TV. Det skulle vi andre også, så efter svære forhandlinger, blev man enige om, at de først gik på scenen efter kampen – angiveligt til halv pris – og hvis Danmark blev europamester: gratis. Og hvilken koncert der blev efter kl. 23 – hallen var fyldt, det var ubeskriveligt varmt, Lars Lilholt spillede fantastisk i to-tre timer – og ikke mindst stemningen var helt oppe i skyerne – Det var årets fest, der nær havde løftet taget af den gamle hal – det arrangement glemmer jeg aldrig.
  2. I 2001 var der festival ude på klitområdet sydvest for Skagen By. Det der ikke var planlagt var vejret om lørdagen. Der kom et skybrud, som jeg aldrig har set magen til. Alle talte om vejret, men ingen gjorde noget ved det. Til gengæld iførte de rutinerede festivalgæster sig gummistøvler og regntøj, og Runrig satte gang i musikken, der blev danset i vandet – og stemningen var helt euforisk, selvom gummistøvlerne var fyldt med vand. Det er Skagen Festival, når den er bedst.

Festivalen har tit oplevet regn, men i år er vejret supergodt, så 2018-festivalen bliver ”hot”. Hele Skagen bys puls er skyhøj, mennesker mødes, venskaber opstår, der ryger nogle fadøl over disken, oplevelsesøkonomien og det lokale erhvervsliv er i topform, der er fællesskab og sang, hele byen og havnen fester. Alle er med til folkefesten – også de mindre børn, som var herinde i hallen til Dissing og Las i morges.

Arrangørerne og de frivillige skaber de gode rammer. Musikerne er omdrejningspunktet. Musikken giver os oplevelserne, men I kære publikum er hver især en lige så væsentlig del af festen.

Kære venner: Velkommen til, ”It´s good to see you”, rigtig god festival.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Johan Hessellund åbnede Festivalen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER