Verdensballetten bragte magien til Den Tilsandede Kirke

Verdensballetten bragte magien til Den Tilsandede Kirke

17. juli 2018 - kl. 14:16 - af

For 11. gang præsenterede Verdensballetten sin forestilling ved Den Tilsandede Kirke. Sol, skyfri himmel og 21 graders varme var de perfekte rammer for årets forestilling. Over 1600 mennesker havde fundet vej til den total udsolgte ballet som i år bl.a. bød på uddrag af Svanesøen, Tornerose, Nøddeknækkeren – men også mere moderne trin af bl.a. Kenneth MacMillan og Verdensballettens egen koreograf Kristen McNally.

Mange kendisser – både lokale og gæster – havde fundet vej til Den Tilsandede Kirke. På stolerækkerne sås bl.a. racerkøreren Tom Kristensen, beskæftigelsesminiser Troels Lund Poulsen, Kongehusets pressechef Lene Balleby, tidl. kulturminiser Elsebeth Gerner Nielsen, entertaineren Eddie Skoller, Chilli Claus, den franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray, borgmester Birgit Hansen og turistchef René Zeeberg.

Verdensballettens kunstneriske leder Steven McRae, der til daglig er 1. solodanser ved The Royal Ballet, var blevet opereret i sin ankel for få uger siden, og var derfor kun på scenen i to mindre roller. Til gengæld havde han sammensat et program med noget af det ypperste man kan se fra ballettens verden lige nu. Fra Royal Ballet of London kom stjerne-ballerinaen Lauren Cuthbertson i selskab med sin faste partner på scenen – italienske Federico Bonelli. Deres to kolleger fra London – Yuhui Choe og Nehemiah Kish havde valgt at holde bryllupsrejse med Verdensballetten – de blev gift forrige lørdag og Statsballetten i Berlin havde sendt deres to største navne: Iana Salenko og Marian Walter.

Årets sopran var Susanne Elmark der med vidunderlig smuk stemme sang arier og scener af Charpentier, Strauss og Puccini. Hun akkompagnerede også flere af balletterne med sang – bl.a. Faurés varme ”Pie Jesu”. Hun blev akkompagneret af duoen Walentin-McKenzie på violin og klaver – de har netop debuteret i New Yorks Carnegie Hall og underskrev ved den lejlighed to pladekontrakter. Man forstår fuldt ud hvorfor – deres spil og deres musikalske engagement er gennemført ned til mindste detalje.

Som special guest ved årets forestilling sang tenoren Peter Lodahl smukt og inderligt fra operaen La Boheme.

Verdensballettens leder – og Skagens ambassadør Jens-Christian Wandt, ledte gennem programmet og sang arie af Wagner og duet fra Flagermusen i selskab med Susanne Elmark.

En smuk og betagende aften som igen vidnede om at kultur i naturen kan noget særligt, at der opstår noget magisk når ballet, opera og klassisk musik integreres i naturens egne rammer – og alt går op i en højere enhed. Det gjorde det denne aften ved Den Tilsandede Kirke. 

En kommentar til “Verdensballetten bragte magien til Den Tilsandede Kirke” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Verdensballetten bragte magien til Den Tilsandede Kirke”

  • Øyvind og Marit Kristensen

    Det var meget trangt mellom benkene på felt C
    Der skal jeg aldri mer sitte

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Verdensballetten bragte magien til Den Tilsandede Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER