Dansk film for hele familien og engelsk drama

Hovedrollerne i The Wife spilles af Glenn Close og Jonathan Pryce, som her ses i en af filmens glædesscener.

Dansk film for hele familien og engelsk drama

11. oktober 2018 - kl. 6:39 - af

Efter en hel uge med den danske Jussi-Adler Olsen-krimi Journal 64 på programmet byder Skagen Bio på søndag eftermiddag på en ny dansk familiefilm – Iqbal og Den Indiske Juvel.

Iqbals tante Fatwa er blevet udnævnt til Vogter af Den Indiske Juvel, og Iqbal overtaler – primært for at slippe for skolen – sin far til at hele familien skal med til Indien for at overvære ceremonien.

Men som altid går det ikke lige som planlagt, og pludselig har Iqbal fået raseret en kirke og bliver smidt ud af skolen.

Nu kan han glemme alt om turen til Indien, men da Iqbal overtaler tante Fatwa til at starte på en indisk skole i stedet, bliver han genforenet med resten af familien i New Delhi.

Men genforeningen bliver hurtigt spoleret, da Den Indiske Juvel bliver stjålet og Iqbals far smidt i fængsel.

Iqbal og hans venner må nu lægge deres hidtil vanskeligste plan, og ikke længe efter går den vilde jagt gennem New Delhis gader for at finde både Den Indiske Juvel og redde far.

Selv om der er en ny dansk film på programmet søndag eftermiddag, er det også muligt sidst på eftermiddagen, for en sidste gang, at se Journal 64.

Engelsk drama

Tirsdag 16. oktober er er premiere på et nyt engelsk drama, The Wife, med Glenn Close i den kvindelige hovedrolle.

Joan Castleman er en intelligent og smuk kvinde – den perfekte hustru. De sidste 40 år har hun tilsidesat sit eget talent, sine egne drømme og ambitioner for at støtte op om sin karismatiske mand Joe (Jonathan Pryce) og hans imponerende litterære karriere.

Hun har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor.

De har opbygget et ægteskab udelukkende på Joes præmisser, men Joan er ved at nå sit bristepunkt. Den største aften i Joes liv – den aften hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris – kronjuvelen i en utroligt flot karriere, beslutter Joan at give ham nådesstødet.

Hun konfronterer ham med sit livs største offer og røber hemmelighed bag hans karriere.

Filmen er som en intens og gribende rejse – en fejring af kvinder, frigørelse og modet til at finde tilbage til sig selv.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dansk film for hele familien og engelsk drama' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger