Skolebørn får styr på staven i Frederikshavn

Skolebørn får styr på staven i Frederikshavn

5. november 2018 - kl. 5:03 - af

Tirsdag den 6. november skal lokale skolebørn svede og grine i jagten efter den hvide floorball i Arena Nord. “Skolernes Floorballdag” foregår over hele landet og er en del af det landsdækkende sundhedsprojekt Aktiv Året Rundt. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Det gælder om at være hurtig på fødderne og ramme præcist med floorballstaven, når Arena Nord tirsdag den 6. november 2018 ligger gulv til Skolernes Floorballdag. Elever fra 0. – 3. klasse fra lokale skoler kan se frem til at prøve kræfter med den begyndervenlige stavsport.

Dagen kommer til at byde på masser af floorballspil, så børnene gennem sjov og bevægelse får en forsmag på alt det gode, floorball kan tilbyde som fritidsaktivitet. Det er Frederikshavn Blackhawks, der står for arrangementet i Frederikshavn.

– Floorball er en sjov sport, som let fanger, da det er en let tilgængelig sport, som ikke kræver en masse udstyr. Alle kan være med uanset alder og niveau, hvilket er et vigtigt parameter. Man er i bevægelse hele tiden, når man spiller, og det giver god motion, fortæller Thorbjørn Ovedal fra Floorball Danmark.

“Skolernes Floorballdag” er en del af Danmarks største sundhedsprojekt for skoleelever, Aktiv Året Rundt, som er økonomisk støttet af Nordea-fonden. Projektets mål er, at børnene opnår sundere vaner og oplever, at det kan være sjovt at være sund.

Flere aktive børn
Gode og sunde vaner grundlægger vi nemlig i barndommen, så filosofien er, at “Skolernes Floorballdag” sammen med projektets mange andre “idrætsdage” kan give lyst til mere.

– Vi vil gerne vise alle de muligheder, der er for at dyrke sport i Danmark. Der er ikke kun håndbold og fodbold, men også kajak, dans, brydning og meget andet, som vi også laver arrangementer på hen over året. Målet er, at der kommer flere børn i idrætsforeningerne, så børnene får varige sunde vaner, siger projektleder Anders Flaskager fra Aktiv Året Rundt.

I år deltog 366.687 børn fra hele landet i Aktiv Året Rundts største event Sundhedsugerne i de tre uger før efterårsferien. Det svarer til godt to tredjedele af alle Danmarks skolebørn. Projektet har rod i UC SYDs nationale videncenter KOSMOS (KOst, MOtion og Sundhed), som hører til på UC SYDs campus i Haderslev.

FAKTA OM AKTIV ÅRET RUNDT
Arrangør: UC SYD
Støttet af: Nordea-fonden
Nationale initiativer: Sundhedsugerne, Skolerne Danser, Skolernes Find Vej Dag, Skolebrydedag, Skolebordtennis, Skolernes Floorballdag, Skolernes Klatredag, Skolernes Rugbydag, Skolernes Kampsportsdag, Skolernes Tennisdag, Skolernes Squashdag, Skolernes Golfdag, Skolernes Ultimatedag, Skolernes Badmintondag, Skolernes Cricketdag
Hjemmeside: www.aktivaaretrundt.dk
Antal skolebørn: 366.687

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolebørn får styr på staven i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger