Skagen i 1960’erne – filmklip og fortællinger

Skagen i 1960’erne – filmklip og fortællinger

13. november 2018 - kl. 9:16 - af

Skagen Lokalhistoriske Forening skruer tiden ca. 50 år tilbage, når man mandag den 19. november inviterer til filmklip og fortællinger i Biografen på Kulturhus Kappelborg.

60’erne var en særdeles livlig periode i Skagens nyere historie. På det kommunale område tog man sig sammen på flere måder. Efter 65 års diskussioner besluttede byrådet sig omsider for at bygge en administrationsbygning, der kunne rumme hele forvaltningen, og samtidig varmede man – med blandede følelser – op til en sammenlægning med Raabjerg sogn og Skagen Landsogn.

Byen hjemsøgtes af færgeruter, som i de fleste tilfælde kun var af kort varighed.

Børnetallet voksede stadig, og den nye Ankermedet skole måtte udvides for flere millioner.

Efter biografdirektør Henny Brodersens død blev hendes hjem, Det Hvide Hus, renoveret og hjemsted for hjemmeværnet og en række ungdomsorganisationer.

Adolf Jørgensen gik af som formand for Skagen Fiskeriforening og afløstes af Søren Knudsen, som nu skulle styre de langt over 1000 medlemmer.

Ruben Sko åbnede og Svend Danelund lavede atelier i den gamle vindmølle. Jan Zibrandtsen smækkede med døren på Skagens Museum, og Schous Sæbehus blev til møntvaskeri.

Der er rigeligt at huske tilbage på – og det vil blive gjort i en kort introduktion til resten af forestillingen, der består af filmklip, som alle har relation til 1960’erne i Skagen.

Det er Skagen Lokalhistoriske Forening og Lokalhistorisk Arkiv i Tinghuset, der står for løjerne. Arrangementet afvikles kl. 15 og gentages kl. 19 den samme dag.

Der er gratis adgang og alle er velkomne. Billetter udleveres fra onsdag den 14. november kl. 12 i Tinghuset.

2 kommentarer til “Skagen i 1960’erne – filmklip og fortællinger” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Skagen i 1960’erne – filmklip og fortællinger”

  • Øøvvvv ik fler billetter ,,,,, håber på at de laver en dag/aften en anden gang ,da vi var mange der gik forgæves .ps ik fordi det var gratis ,vi var fler der snakkede om vi godt vil betale for at se film / bilder om Skagen fra 60/70erne , go weekend

  • Jette Gru Rasmussen

    Et rigtigt godt initiativ.
    Det tyder det store fremmøde efter billetter også på, da mange gik forgæves efter billetter, så man kan håbe på endnu en dag med samme emne.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen i 1960'erne - filmklip og fortællinger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER