
Ålbæks hyggelige juleby åbnes i morgen
15. november 2018 - kl. 10:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag den 16. november 2018 kl. 11.00 åbner borgmester Birgit Hansen og formanden for Ålbæk handels- og håndværkerforening Peter Nielsen den nye, flotte og hyggelige juleby, beliggende bag ved Aalbæk gl. Kro.
Dette er starten på en forhåbentlig succesfuld tradition, som vi alle med glæde og forventning kan se frem til.
Hver lørdag og søndag fra den 16 . november og til og med 16. december 2018 og fra kl 15.00 vil man kunne møde De tre Vise mænd, Jomfru Maria, Joseph, det lille Jesus-barn og æslet. Måske også et par hyrder.
Kom og mød dem og få mulighed for at tage en selfie af dig selv, dine børn eller børnebørn sammen med De Vise mænd og følge ,enten på pladsen eller ved Betlehems stalden.
Måske er det årets julekort.
Ud over at der i boderne er meget forskellige og spændende ting at smage på, så er der også smagfulde ting og sager , man ikke blot kan nyde synet af, men også kan købe.
Der er gjort alt for, at den rette julestemning kan indfinde sig, så der er pyntet flot op med meget lys ,ligesom der i hver week-end er musikalske indslag af varierende karakter.
I teltet på udvalgte datoer finde blomsterkunstner Else-Marie Andersen, som man kan få en snak med om, hvordan man kan bruge de naturmaterialer, man kan finde i og omkring Ålbæk.
Kom smag, kom se, kom lyt, bliv inspireret og kom i julestemning i Smagen af jul i lysets landsby Ålbæk.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ålbæks hyggelige juleby åbnes i morgen' til en bekendt