Er du en engel?

Skagens ønske-engel kan klare meget selv, men den her brug for hjælpere her op til jul – og den spørger, om du er en af hjælperne.

Er du en engel?

26. november 2018 - kl. 7:29 - af

Er du en af Skagens mange engle – en slags ønskeengel.

Det spørger arbejdsgruppen Skagens Ønske-engel om.

Ønske-englen skaffer julegaver til børn op til 17 år i familier, hvor økonomien er meget stram, og ”englen” har nu i et par uger været rundt for at samle ønskesedler.

Nu skal ønskerne opfyldes, og selv om en ønske-engel kan virkelig meget, har den brug for hjælpere til de mange indkøb.

Og det er her, du kan komme ind i billedet – er du også en engel?

Arbejdsgruppen tjener selv penge til opgaven ved blandt andet et sælge ønske-engler udført i plexiglas, og den har været så heldig, at leverandøren, Ezeey Print, sponserer en god portion engle. Desuden har den modtaget et solidt økonomisk bidrag fra SuperBrugsen.

Men ekstra hjælp er nødvendig, hedder det fra arbejdsgruppen.

Så er man i den situation, at man godt vil give ønske-englen en hjælpende hånd ved at opfylde et eller flere af de gaveønsker, englen har på sin liste, kan man hente en lille udfyldt ønske-engel – eller flere – på et flot pyntet juletræ i Iscafé’en ved Bamsemuseet.

Juletræet er pyntet fra 30. november, og den/de gaver, man har hjulpet ønske-englen med at købe, skal være afleveret i Iscafé’en senest søndag 16. december.

Iscafé’en er i december åben dagligt mellem kl. 11 og 16 – dog ikke mandage og tirsdage.

Iscafé’en lægger også lokaler og julegodter til, når englen afleverer pakkerne om eftermiddagen 16. december. Ved den lejlighed er både givere og modtagere anonyme. Det er alene englen som ved, hvem de er.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er du en engel?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger