Babysalmesang på Plejecenteret blev en succes

Babysalmesang på Plejecenteret blev en succes

2. december 2018 - kl. 9:01 - af

Babysalmesang er et populært tilbud i Skagen kirke. Til Babysalmesang mødes forældre med deres babyer til ca. 45 min. salmesang med fagter, salmedans og masser af sanseindtryk og nærvær mellem mor og barn.

Det er ikke kun i kirken, at der er samvær og god stemning, men også efterfølgende, hvor der drikkes kaffe i Sognehuset og snakken går med stort og små.

Torsdag d. 29. nov. havde Skagen kirke så flyttet deres Babysalmesang fra kirken og til Ankermedet Plejecenter. Det er første gang, at man prøver det, men det bliver forhåbentlig ikke den sidste.

Det var en rigtig god oplevelse for både mødre, børn og de beboere, der var mødt op til Babysalmesangen denne torsdag formiddag. Beboerne på Ankermedet kiggede på og lyttede med, ja, der blev også nynnet med på de gode kendte salmer som ”I østen stiger solen op”, og ”Nu vågne alle Guds fugle små”.

Det var hyggeligt, at se hvordan nogle af beboerne viste stor interesse for babyerne, der var på besøg og vi håber, at det har givet beboerne en anderledes og god oplevelse på sådan en regnvåd, blæsende torsdag i november.

Det er skønt, når der kan laves samarbejde imellem flere af byens institutioner, her Skagen kirke og Ankermedet Plejecenter.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Babysalmesang på Plejecenteret blev en succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger