VEB-træner: Skovshoved er kneben favorit

VEB-træner: Skovshoved er kneben favorit

3. december 2018 - kl. 10:47 - af

– Skovshoved er kneben favorit, men vi satser på mindst 3-3 og dermed Golden Set.

Det siger Allan Kolbro Nielsen, træner for Vendsyssel Elite Badminton, inden mandagens hjemmekamp mod Skovshoveds dobbelte forsvarende mestre.

Skadede Jacco Arends afløses denne gang af 26-årige Rune Christtreu, som i sin debut i Badmintonligaen får “fornøjelsen” af at møde Carsten Mogensen og Mads Conrad. Rune Christtreu, der repræsenterer Hjørring, men stammer fra Hirtshals, er makker med Zvonimir Durkinjak.

I forhold til 2-4-nederlaget fredag aften i Solrød har VEB nye spillere i fire ud seks kampe. I damesingle er VEB’s Kirsty Gilmour klar favorit mod Sophia Grundtvig, som står noteret for en enkelt ligakamp i VEB.

I damedouble bliver det spændende at se, hvordan Beiwen Zhang og Yao Lei kan få spillet til at fungere. De møder Mette Poulsen og Kati Tolmoff – sidstnævnte har også en fortid i VEB.

Det har Skovshoved-spilleren Christinna Pedersen også. Hun genforenes mandag aften med sin mangeårige makker Joachim Fischer. De har ligget øverst på verdensranglisten, så der venter VEB’s to hollændere Cheryl Seinen og Robin Tabeling en svær, men interessant opgave. VEB-parret er nr. 38 i verden.

I herresinglerne giver VEB genvalg til Victor Svendsen og Raul Must, som begge vandt i fredags i Solrød. Victor imponerede i sin kamp mod Hans-Kristian Vittinghus, mens Raul Must efter startproblemer besejrede Jakob Nilsson – esterens femte sejr i fem kampe.

Victor Svendsen møder Rasmus Gemke, som i efteråret har fået sit internationale gennembrud og nu er helt oppe som nr. 23 på verdensranglisten, hvor VEB-spilleren er nr. 54. Raul Must skal op mod Emil Holst, der blandt andet har slået ingen ringere end Lin Dan.

– Vi var skuffede i Solrød, men har fået talt ud om kampen. Når alt kommer til alt, var det kun én kamp, der ødelagde det hele. I de fem andre kæmpede spillerne det bedste, de har lært, siger Allan Kolbro Nielsen.

Der er ingen hemmelighed, at Beiwen Zhang svigtede fælt i Solrød, hvor hun reelt blev ydmyget i to sæt. Mental træthed er nok det tætteste, vi kommer på en forklaring.

– Men vi skal lige huske på, at Beiwen i tre sæsoner i VEB aldrig har svigtet. Hun har endda spillet med en forstuvet fod. Vi har lært af Solrød-kampen, men betragter den blot som et bump på vejen, udtaler VEB-træneren.

Der er gratis entre i Arena Nord kl. 19.00. Pakhuset i Skagen er kampsponsor.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'VEB-træner: Skovshoved er kneben favorit' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER