Fire firmaer/konsortier udvalgt til at byde på Skagen havns udvidelse

Fire firmaer/konsortier udvalgt til at byde på Skagen havns udvidelse

7. december 2018 - kl. 11:55 - af

Der er både danske og udenlandske firmaer samt konsortier blandt de fire ansøgere, der er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på etape 3 udvidelsen af Skagen Havn.  

Syv ansøgere anmodede om at blive prækvalificeret til at byde på udførelsen af etape 3 udvidelsen af Skagen havn. Havnen har nu givet besked til de fire firmaer og konsortier, som senest den 10. januar 2019 skal fremsende deres tilbud. Det drejer sig om: det dansk ledede konsortium med CG. Jensen A/S i spidsen, det belgiske konsortium The Skaw JV med N.V. BESIX S.A. i spidsen, den danske entreprenør Per Aarsleff A/S samt den spanske entreprenør Obrascón Huarte Lain, S.A.

  • De fire bydere er valgt primært på de referencer, som de har sendt på tidligere tilsvarende opgaver. Her har kontraktværdien, kompleksiteten og nutidigheden i forhold til sammenligneligheden med Skagen Havns forestående udvidelse haft stor betydning, siger Claus Quist Nielsen, senior projektleder hos Cowi A/S, der er havnens bygherrerådgiver på udvidelsen.

Udvidelsen omfatter blandt andet 975 meter ny kaj med 11 til 13 meters vanddybde samt 190.000 kvm nyt landareal. Havnen har givet rammerne for udvidelsen, og de fire bydere skal nu komme med deres tilbud på, hvordan de vil opbygge moler, kajanlæg mv. med en samlet pris og tidsplan.

  • Vi er rigtig tilfreds med at have fundet fire velkvalificerede bydere og ser frem til at fortsætte processen frem mod at kunne tage det første fysiske spadestik til en ny havneudvidelse, der vil løfte faciliteterne yderligere og give plads til udvikling og øget aktivitet særligt inden for fiskeriet og dets følgeerhverv samt gods og bunkring, siger Willy B. Hansen.

Efter den 10. januar går Skagen Havn ind i en forhandlingsrunde med én eller flere tilbudsgivere, og man forventer at kunne underskrive den endelige kontrakt i 1. kvartal 2019. 

 

Faktabox: De fire prækvalificerede firmaer og konsortier:

  • Ansøger: CG. Jensen A/S (dansk ledet konsortium)
    Joint Venture Partners: CG. Jensen A/S and Van Oord Dredging and Marine Contractors B.V (hollandsk).
    Rådgiver: Rambøll A/S (dansk)
  • Ansøger: Obrascón Huarte Lain, S.A. (spansk)
    Underentreprenør: Sociadad Anónima Trabajos y Obras (spansk)

  • Per Aarsleff A/S
    Underentreprenør: Rohde Nielsen A/S, Sweco A/S, Entreprenørfirmaet Østergaard A/S and
    VG Entreprenør
  • Ansøger: The Skaw JV authority N.V. BESIX S.A. (belgisk ledet konsortium)
    Joint Venture Partners: N.V. BESIX S.A (belgisk), M.J. Eriksson A/S (dansk), Jan De Nul NV (belgisk), Belhasa, Six Construct LLC (United Arab Emirates) and Six Construct Duqm LLC (United Arab Emirates)

Detaljer om etape 3 udvidelsen:

  • 130 meter ny kaj i forlængelse af kaj 7 med 11 meters vanddybde
  • 625 meter ny kaj med 11 meters vanddybde
  • 220 meter ny kaj med 13 meters vanddybde – forberedt til lastede Handymax tankere
  • Større vanddybde i indsejlingen (forøges fra 12 op til 16 meter)
  • Forbedrede besejlingsforhold til Østhavnen
  • 190.000 kvm landareal heraf 155.000 kvm til udlejning
  • Ca. 500 meter forlængelse af den eksisterende sydlige ydermole
  • 1.000 meter stenkastning, mole og molehoved ved det nye landareal
  • Svajebassin i ydre havnebassin uddybes til 14 meter

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fire firmaer/konsortier udvalgt til at byde på Skagen havns udvidelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER