Læserbrev: Så skulle kystsikring i Lønstrup og Skagen være sikret

Læserbrev: Så skulle kystsikring i Lønstrup og Skagen være sikret

8. december 2018 - kl. 8:51 - af

Der er sagt og skrevet meget om kystsikring i de senere år, efterhånden som klimaændringer, vestenvind og strøm har ædt løs af kysten.

Det er ofte endt i et “hvem-skal-betale” tovtrækkeri mellem stat, regioner og kommuner. Men efter med den nye finanslovsaftale er en løsning kommet nærmere.

Lønstrup og Skagen er udtrykkelig nævnt i aftalen, som blev indgået 30. november, og som i øvrigt er målrettet de værst ramte områder.

Dette er nyt og ganske afgørende, for der har i den senere tid dannet sig et indtryk af, at det nordlige Vendsyssel ikke nød samme bevågenhed som kyster længere mod syd. Dette har Dansk Folkeparti bidt mærke i, og vi har stille og roligt arbejdet på at sikre udligning. Også når det gælder kystsikring.

Nu står Lønstrup og Skagen udtrykkeligt skrevet ind i aftalen. Det er vi sammen med regeringspartierne rigtig glade for. Der er afsat en pulje på 30 millioner kroner i de kommende år, og samlet set vil der frem til 2024 være afsat 1,1 milliard kroner til både blød og hård kystbeskyttelse. Samtidig lægges der op til, at Kystdirektoratet skal være lidt mere fremkommeligt.

Selvom man altid kunne ønske sig endnu flere penge til kystbeskyttelse, er finansloven altid udtryk for en svær fordeling, hvor mange gode formål i velfærdssamfundet vægtes op mod hinanden.

Indsendt af: DF-regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen og DF-byrådsmedlemmerne Per Hyldig og Michael Engbjerg.

En kommentar til “Læserbrev: Så skulle kystsikring i Lønstrup og Skagen være sikret” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Læserbrev: Så skulle kystsikring i Lønstrup og Skagen være sikret”

  • Når og hvis de er færdig med at kystsiker, laver de så vejen på Skagbanke i orden igen🤔🤷‍♂️

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Så skulle kystsikring i Lønstrup og Skagen være sikret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger