Huskøberne hænger også på træerne i december

Huskøberne hænger også på træerne i december

9. december 2018 - kl. 6:11 - af

Der er tusindvis af købere på fremvisning i julemåneden, hvor der også handles bolig, viser tal.

”Hvad du ønsker, skal du få”, hedder det sig op til jul – og det er også noget, som boligkøberne nynner med på. Faktisk viser ejendomsmæglerne tusindvis af boliger frem i den travle julemåned.

Og det er også noget, der mærkes på salget hos ejendomsmæglerkæden Home. Knap 6 % af årets boligsalg falder nemlig på plads i december, viser et gennemsnit af homes bolighandler 10 år tilbage.

”Mange tror, at der kun bliver købt gaver, der kan ligge under træet, men villaer, rækkehuse, lejligheder og sommerhuse er der også købere til hele året – også i december, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home:

”Vi har flere butikker rundt i landet, der holder Åbent Hus i en ganske særlig bolig tæt på en kirke, hvor der er gudstjeneste på selveste juleaftensdag”.

Når udsalget sætter ind på strøget og gågaden efter nytår, tager boligkøberne også en ekstra tørn. 7 % af årets handler falder på plads i januar stigende til 8 % i februar.

Ifølge Home kan der være en fordel ved at sætte sin bolig til salg nu, hvor der er købere på færde, men ofte er småt med ’nyheder’ at kigge på.

”Det er nu, du skal rykke, hvis du vil på markedet med din bolig før alle de andre sælgere,” konkluderer Michael Dalsager fra Home.

FAKTA: 5 fordelene ved at sælge bolig nu

1) Vi drømmer om boligkøb
Flere vil købe hus, ejerlejlighed, sommerhus eller andelsbolig nu end for tre måneder siden. 16 % af danskerne har nu planer om boligkøb det næste halve år. (home Køberbarometer primo 4. kvt. 2018 fra YouGov)

2) Køberne banker allerede på
Interessen for at se på et nyt sted at bo er høj historisk set. Mange købere bestiller fremvisninger af villaer, lejligheder og sommerhuse – og endda flere end sidste år. (home Fremvisningsindeks for oktober 2018).

3) Du får mere for din bolig
Huse, lejligheder og sommerhuse bliver solgt for mere nu – også mere end for et år siden. (Boligsidens markedsindeks for oktober 2018).

4) Efterår og vinter har god plads til ’nyheder’
Flest danskere – 61 % – mener, at foråret er det bedste tidspunkt at sælge bolig (YouGov for home). Men et stort udbud af ’nyheder’ øger konkurrencen om køberne. Færre vælger at sætte til salg om efteråret og vinteren – det kan give ekstra stor opmærksomhed til dit hjem i de ’kolde måneder’.   

5) Der bliver solgt boliger hele året
Køberne er klar hele året og savner ofte nye boliger til salg i efteråret og om vinteren. Og der bliver solgt boliger året rundt – ja, også i december selv om der er en del helligdage og juletravlhed. Knap 6 % af salgene falder på plads i december og stiger til 7 % allerede i januar og 8 % i februar. (Gns. af homes bolighandler 10 år tilbage).

Kilde: Home

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Huskøberne hænger også på træerne i december' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger