
Kultur- og Fritidsudvalget uddelte økonomiske julegaver
10. december 2018 - kl. 5:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kultur- og Fritidsudvalget havde til udvalgets seneste møde modtaget 7 ansøgninger til puljen om ”de frie midler”.
Der var i alt ansøgt om 352.917,62 kr. Der var 137.656 kr. til rådighed til uddeling, men den samlede donation blev alligevel på 147.500 kr.
Følgende ansøgninger blev begunstiget med en økonomisk julegave:
- ”Efter Et Nyt Minut” i Sæby søgte om 20.000 kr. til etablering af udstillingssted i Sæby for professionelle samtidskunstnere og samtidsinteresserede. Tildeling 10.000 kr.
- PixlArt i Østervrå søgte om op til 75.000 kr. til udstillingen ”Længe Leve”, som tager udgangspunkt i Dronning Margrethes II´s liv og virke. Tildeling 40.000 kr.
- Rebel Pictures søgte 50.000 kr. til novellefilmen ”The Last Padawan”, som foregår i Star Wars-universet og bl.a. optages i Råbjerg Mile og Råbjerg Knude. Tildeling afslået.
- Cirkus Tordenskrald, Frederikshavn Cirkusklub, søgte 10.650 kr. til Dansk Jonglør Træf, hvor cirkusentusiaster fra primært Danmark, Norge og Sverige mødes til workshop. Tildeling 10.000 kr.
- Palm Beach Party I/S søgte 15.000 kr. til Palm Beach Festival, som er en sportsog musikfestival. Tildeling 15.000 kr.
- Vendsyssel Festival søgte 32.000 kr. til Vendsyssel Festival, som er et stort event inden for klassisk musik og jazz. Tildeling 15.000 kr.
- Dansk Folkehjælp Frederikshavn søgte om 75.000 kr. til at støtte udsatte børns fritidsaktiviteter. Tildeling: 42.500 kr.
- Nellemanns Haves Venner søgte om tilskud til dækning af udlæg til etablering af skolehaver på 34.026,18 kr. og etablering af strøm til servicebygningen på 31.241,44 kr., i alt 65.267,62 kr. Tildeling 20.000 kr.
- Den selvejende institution Life-Boats sejlende skulpturer søgte om 10.000 kr. til forundersøgelse af den fælles nordjyske indsats for at virkeliggøre LIFE-Boats rejse ud på de europæiske kanaler og floder. Her blev givet afslag.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kultur- og Fritidsudvalget uddelte økonomiske julegaver' til en bekendt