Arkivfoto.
Skagen Marathon har åbnet for tilmeldinger til jubilæumsløb i 2019
11. december 2018 - kl. 8:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mangler du en god julegave, så kan du nu købe et startnummer til Skagen Marathon til at lægge under juletræet. Som noget nyt har man åbnet for tilmeldinger allerede i december med julerabat til de hurtige. Skagen Marathon 2018 blev en kæmpe succes med vækst på 21 %, så løbsarrangørerne håber på lige så flot vækst i 2019, hvor løbet fejrer 10 års jubilæum.
Skagen Marathon satte flot deltagerrekord i 2018, så løbsarrangørerne har store ambitioner for jubilæumsløbet i 2019. Her kan man igen prøve kræfter med den nye rute Grenen Rundt på 26 kilometer, og som noget nyt bliver der et surprice depot på spidsen af Grenen med festlige overraskelser til deltagerne.
To af ruterne er fintunet til jubilæet, så nu kan deltagerne løbe en ren 5 km eller 10 km udover ½ marathon, marathon og Grenen Rundt.
Skagen Marathon er et populært løb at deltage i – særligt for dem, der vil slå sin personlige rekord, da ruten er forholdsvis flad. Men det er også blevet en fast tradition for mange familier og løbeklubber at deltage i Skagen Marathon hvert år i oktober.
Arrangørerne bag Skagen Marathon har taget hul på jubilæumsåret ved at åbne for online tilmeldinger allerede nu i december med en ekstra julerabat på 20 %, der kan bruges inden den 24. december.
Skagen Marathon finder sted den 5. oktober 2019. Løbet er arrangeret af Turisthus Nord, Skagen Ok- og Motion samt Arena Nord.
Læs mere om Skagen Marathon og tilmeldinger på www.skagenmarathon.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Marathon har åbnet for tilmeldinger til jubilæumsløb i 2019' til en bekendt