
Thomas Kragh Pedersen overrækker den store check til Aase Lindbøgh Nielsen, som er koordinator for Caféen. Til højre er det regionsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Anders Mortensen.
Flot donation til Kræftcaféen
12. december 2018 - kl. 8:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ved et lille arrangement i Kræftcaféen, i Sundhedscenteret, kunne Thomas Kragh Pedersen overrække en check på imponerende 21.000 kr. Pengene er overskuddet fra Skagen Odde Ultratrail – SOUT, der er et ekstremløb der finder sted i Skagen i efteråret.
Thomas fortæller: “Mit hjerte projekt er afsluttet for i år. 5 års jubilæum var det i år og hvilke 5 fantastiske år.
Den første udgave gik overskuddet til Børnehus Nord i Aalborg, som er med til at hjælpe børn som har været udsat for vold, overgreb mm.
Derefter har overskuddet gået til Kræftcafeen i Skagen og indtil videre er det stadig min tanke at Kræftcafeen skal “belønnes” for det kæmpe store stykke arbejde, som de frivillige på cafeen udføre. Og ikke mindst for at der er mulighed for at de kan gøre en ekstra hygge indsats med brugerne af cafeen, så de kan komme på ture, hyggedage, holde julefrokost sammen og meget mere, som gør at de kommer lidt væk fra dagligdagens sygdomsbillede.
“Hvad der sker i Skagen – bliver i Skagen”, så derfor er det også min tanke at overskuddet skal forblive i Skagen og gå til dem, som har behov for det og indtil videre er det Kræftcafeen jeg støtter, da sygdommen har været alt for tæt på mig selv ved at jeg mistede min mor i 1985, da jeg var 11 år gammel og senere tabte min far desværre også kampen mod sygdommen i 2015.
Jeg gerne sige en million gange tak til alle dem som har været med til at sponsorer på hver deres måde til formålet. Det er guld værd.
Tak til:
Coast2Coast
Lars. D. Nielsen og søn
Slagter Munch
Meny Skagen
Ezeeprint
Hos Henriette
FF Skagen
Sparekassen Vendsyssel Skagen
Harald Christiansen
Skagen Cementstøberi
Skagen Handelsstandsforening
Djuva ID
Runners High i Horsens
Poul Eeg camping
Mfl.
Og en kæmpe stor tak til alle hjælperne. Jeg håber at i er med igen til næste år.
Og også tak til bagtropperne. Måske i vil være med igen i 2019?
Vi ses i Skagen i 2019?”
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot donation til Kræftcaféen' til en bekendt