Juletræer og julebelysning koster hvert år 1,5 mio. kr.

Juletræer og julebelysning koster hvert år 1,5 mio. kr.

3. januar 2019 - kl. 10:39 - af

Teknisk Udvalg har tidligere drøftet omfanget af juletræer i byer og oplandsbyer samt grundejerforeninger mv. På udvalgtes næste møde den 7. januar vil udvalgets medlemmer få forelagt en status på og derudfra drøfte den kommunale økonomi i tilknytning opstilling af juletræer og julebelysning.

Opstilling af juletræer koster 15.000 kr. første år grundet etableringsomkostninger (strøm mv.) og 10.000 kr. det efterfølgende år.

Med henvisning til en tidligere beslutning bæres økonomien de første 3 år på dispositionskontoen. Herefter overgår omkostningen til driftsbudget hos Center for Park og Vej. Der er i 2018 brugt 500.000 kr. (445.000 + skønnet 55.000,-) til opsætning og nedtagning af juletræer.

Der opstilles i dag juletræer følgende steder:

  • Sæby: 15. stk. By: 3. stk. (Torvet, Strygejernet og Klostertorvet) – Opland: 1. stk. pr. by: (Syvsten, Hørby, Thorshøj, Østervrå, Brønden, Dybvad, Præstbro, Voerså, Lyngså, Ørtoft, Karup og Understed).
  • Skagen: 9. stk. By: (Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Viggo Hansens Plads, Sct. Laurentii Vej (vest), Vandtårnet og Skagavej ved plejehjemmet Ankermedet). Opland: 1. stk. pr. by: (Hulsig, Ålbæk og Højen).
  • Frederikshavn: 19. stk. By: 8. stk. (Fiskertorvet, Nytorv, Møllecenteret, Maigårdsvej, Søster Annes Torv, Føtex Torv, Kirkepladsen, Rådhuspladsen, Haldbjerg og Vangen). Opland: 1. stk. pr. by: (Kilden, Gærum, Skærum, Ravnshøj, Kvissel, Elling, Strandby, Nielstrup og Jerup).

Endvidere ydes der tilskud til handelstandsforeninger i form af opsætning af julebelysning: Skagen 175.000 kr., Sæby 150.000 kr. samt Frederikshavn 366.000 kr., i alt 691.000 kr.

Ligeledes betales der for strømmen til juletræerne og julebelysningen. Dette tal, som skønnes til 250.000 kr. årligt, betales over belysningskontrakten. Der er også anvendt midler til hærværk til juletræet foran rådhuset i Frederikshavn; dette er skønnet til 40.000 kr. samlet for julen 2018.

I alt er omkostninger til julebelysning og træer årligt 1.481.000 kr.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Juletræer og julebelysning koster hvert år 1,5 mio. kr.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger