Tag et foto af dit hus – og bliv overrasket

Illustrationsfoto.

Tag et foto af dit hus – og bliv overrasket

7. januar 2019 - kl. 7:10 - af

Er dit hjem utæt som en si? Er radiatoren på maks, brændeovnen rødglødende og fryser du alligevel med anstand? Så er der al mulig grund til, at du tænker Energibyen Frederikshavn Kommune ind i din hverdag

Der er nemlig både grøn fornuft og god gammeldags økonomi i at undersøge om man som husejer fyrer for fuglene eller for komforten i hjemmet. Det kan du gøre med et termografisk kamera. Med kameraet tager du fotos, der afslører eventuelle utætheder, kuldebroer og manglende isolering af dit hus, og du kan selv udføre den varmetekniske forundersøgelse helt enkelt. Energibyen Frederikshavn Kommune har et termografikamera, som du kan låne, kvit og frit. Der følger en grundig vejleding med til anvendelse af kameraet og tolkning af de fotos, som du tager. Når du har et overblik over om dit hus har varmetab, er du klar til at kontakte en professionel rådgiver, der kan vejlede sig om efterisolering, tætning og andre energirenoveringer. Hvis du får udbedret husets svage punkter, får du både en lavere varmeregning, et bedre indeklima og du gør en forskel for miljøet.

Slå til nu

Det bedste tidspunkt at udføre en termografering er lige nu. Der skal være minimum 12 graders forskel på temperaturen inde i huset og udenfor, og der skal helst være overskyet, da husets overflader bliver varmet op af solen. Det giver ukorrekte målinger. Det er også vigtigt, at det er stille vejr, da blæst kan forstyrre kameraet.

Termografering kan udføres på alle helårshuse, sommerhuse og lejligheder. En termografi kan fx også vise, om dit hjem har kolde overflader, hvor der kan dannes kondens, som kan give skimmelsvamp, om der er skjulte utætheder i varmesystemet, som kan give råd og svamp, og om du har haft mår eller rotter på loftet, som har ødelagt isoleringen

Du kan henvende dig på energibyen@frederikshavn.dk for at aftale nærmere. Kameraet skal afhentes og tilbageleveres på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag et foto af dit hus – og bliv overrasket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER