Familiefilm og to danske dramaer

Fårekyllingen Apollo er hovedpersonen og helten i animationsfilmen Honning Margrethe og Eventyrhaven.

Familiefilm og to danske dramaer

14. januar 2019 - kl. 6:45 - af

Skagen Bio viser på søndag eftermiddag kl. 16 en ny animationsfilm som er for hele familien.

Det er fortællingen om Honning Margrethe og Eventyrhaven.

Da fårekyllingen Apollo ankommer til kongeriget Eventyrhaven, ånder alt fred og idyl, men da den smukke og elskede Honning Margrethe pludselig bliver kidnappet, og Apollo bliver beskyldt for at stå bag, skabes der panik i hele bistadet.

Sandheden er dog, at Honning Margrethe bliver holdt fanget af den jaloux og forræderiske hveps Wendys onde medsammensvorne, mens hun lægger skumle planer om at overtage tronen.

Men ved hjælp af sine nye venner drager Apollo ud på en farlig mission for at redde den sande Dronning – en mission der kræver både mod og fantasi for at lykkes.

Dansk drama 1

Tirsdag og onsdag aften vises det danske drama I Krig & Kærlighed i en udgave med undertekster.

Filmen foregår i det tysk besatte Sønderjylland under første verdenskrig, hvor mændene blev tvangsudskrevet til at deltage i krigen.

Da Esben efter tre år deserterer fra krigen, er det for at blive forenet med sin elskede kone Kirstine og deres søn Karl.

Men alt er ændret i hans fravær.

Den charmerende tyske officer Gerhard bejler kraftigt til Kirstines hjerte og rollen som familiefar, og Esben må sætte alt ind for overlevelse, kærligheden og at redde familien.

Dansk drama 2

Torsdag i næste uge har biografen premiere på et nyt dansk drama, Før Frosten.

Filmen er en dramatisk fortælling som finder sted ude på landet i 1850’ernes Danmark.

Familien som består af den fattige husbond Jens og hans voksne børn bor et sted ude på landet. Her hersker dyb armod og trange kår i den gamle rønne. Og da endnu en vinter står for døren, er Jens tvunget til at træffe en svær beslutning, for hvis familien skal overleve vinteren, må han nødvendigvis indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård.

Og selvom han allerede har en stiltiende aftale med en af egnens unge karle, som har kastet sin kærlighed på Jens’ eneste datter, Signe, så tegner den kommende pagt med den mere velhavende storbonde til at kaste store fordele af sig for Jens og resten af hans familie.

Stik mod Signes vilje lover Jens at lade datteren indgå i den aftalte pagt og snart kastes familien ud i dyb splittelse da skæbnesvangre hemmeligheder åbenbares og et mord får katastrofale konsekvenser.

Hvor langt kan Jens gå for at redde sine børn og hvor meget kan man byde dem, for at sikre sin egen agtelse?

Den dominerende hovedrolle som Jens spilles af Jesper Christensen, og det gør han med så stor kraft, at han allerede nu er kåret for bedste hovedrolle på internationale filmfestivaler i Chicago og Tokyo.

I rollerne som han kone og datter ses Ghita Nørby og Clara Rosager.

Før Frosten er en af filmene i Biografklub Danmark.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Familiefilm og to danske dramaer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger