
På billedet ses, i midten, den ene af de 2 indehavere af XL-BYG i Elling, Læsø og Tårs, Torben Svendsen. På hver side står Aalbæk Sjøw’s henholdsvis kasserer Anne Mie Juul Pedersen og formand Søren Hjortnæs.
ForårsRevyen blev endnu engang begavet af XL-Bygs foreningsstøtte
31. januar 2019 - kl. 9:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tirsdag den 29. januar modtog Aalbæk Sjøw 7.610 kr. fra XL-Byg i Elling.
Årsagen er, at XL-Byg havde inviteret til ”nytårskur”, hvilket i alt sin enkelthed går ud på, at uddele udbytte for 2018, til de foreninger der har været tilmeldt foreningsstøtte.
Foreningsstøtte betyder, at man som ny- eller eksisterende kunde i XL-byg, kan tilmelde sig foreningsstøtte til en forening, efter eget valg. Derefter betaler XL-byg 1 % af det køb man foretager, hvis man er privatkunde og 0,5 % hvis man er erhvervskunde, til den forening man har valgt at støtte.
Det skal her bemærkes, at det IKKE koster kunden noget, men at det er XL-byg der betaler. Ordningen gælder fra tilmeldingsdato og kalenderåret ud.
Pengene skal bruges til den kommende revy, som har premiere fredag den 8. marts på Hotel Hvideklit i Bunken.
De revygæster der ikke allerede er tilmeldt ordningen med foreningsstøtte, får tilbuddet når de kommer til revyen.
Ifølge formanden er der, indtil dato, solgt lidt over 2/3 af billetterne, så dem der endnu ikke har erhvervet sig adgang til årets store begivenhed, kan nå det endnu, ved at gå ind på revyens hjemmeside www.foraarsrevy.dk. – Revyen spiller den 8., 9., 13., 14., 15. og 16. marts.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'ForårsRevyen blev endnu engang begavet af XL-Bygs foreningsstøtte' til en bekendt