VEB i semifinalen efter hele 4-0 for øjnene af 750 tilskuere i Arena Nord

Victor Svendsen havde god grund til at smile efter den flotte sejr over Anders Antonsen.

VEB i semifinalen efter hele 4-0 for øjnene af 750 tilskuere i Arena Nord

12. februar 2019 - kl. 9:14 - af

Vendsyssel Elite Badminton er for tredje år i træk videre til DM-semifinalerne i Badmintonligaen. I mandagens kvartfinale blev det til en på papiret sikker 4-0-sejr over AB Aarhus, men kampen var mere tæt, end cifrene antyder.

Kvartfinalen samlede 750 tilskuere i Arena Nord i Frederikshavn. Imponerende. 160 deltog i VIP-spisningen inden kampen, og næsten 200 ungdomsspillere og forældre fra klubberne i Skagen, Hjørring, Frederikshavn, Østervrå, Sæby og Strandby deltog i et arrangement inden kampen.

Og publikum fik en uforglemmelig badmintonoplevelse, hvor VEB-spilleren Victor Svendsen stod for højdepunktet, da han efter 75 minutters tæt fight besejrede den nykårede danske mester Anders Antonsen med 23/21, 19/21, 21/19. I første sæt overlevede VEB-spilleren fire sætbolde.

Gyseren sluttede med, at Anders Antonsen helkiksede, fordi bolden tilsyneladende forsvandt i lyset i Arena Nord. Hvilken herlig triumf for den populære VEB-spiller.

– Der var en fed atmosfære i dag med mange mennesker. En fantastisk aften, smilte Victor Svendsen, som velvilligt skrev mange autografer, da 4-0-sejren var en en kendsgerning.

– Det er da lidt stort. For 10 år siden var jeg i deres alder og heppede på de lokale helte. Det er sjovt at være den, som børnene kigger på nu. Jeg håber, det giver dem motivation til deres træning, sagde VEB-spilleren.

Taktikken for Victor Svendsen var én bold ad gangen samt være lidt fræk og tage nogle chancer. Især på nettet viste han stort mod og blev belønnet for det.

– Det lykkedes jeg godt med. Jeg ved, jeg har et godt netspil, men jeg havde også det held, som skulle til, mente Victor Svendsen, der særligt midt i første sæt havde mange netrullere, som gik hans vej.

Til Anders Antonsens ros skal det siges, at AB Aarhus-spilleren viste stort format efter kampen og skrev autografer og lod sig fotografere med flere af de unge fans i Arena Nord. En sand mester.

Med Victor Svendsens sejr kom VEB foran 2-0, idet Kirsty Gilmour som ventet besejrede den aarhusianske Bindslev-pige Trine Villadsen med 21/14, 21/16.

Føringen gav VEB’s mixeddouble større ro, og det havde Cheryl Seinen/Robin Tabeling brug for. Båret frem af publikum vandt de to hollændere med 19/21, 21/17, 21/16 over englænderne Jessica Pugh/Ben Lane, der ellers længe lignede vindere.

Herefter gjorde Clara Nistad/Yao Lei kort proces i damedouble mod Anne Katrine Hansen/Emilie Furbo. 21/15, 21/11 lød cifrene, som sendte VEB i semifinalerne tirsdag 19. marts på udebane mod enten Greve eller Solrød.

I aftenens anden kvartfinale besejrede Team Skælskør/Slagelse de dobbelte forsvarende mestre Skovshoved med 4-2. Det betyder, at Greve nu skal vælge, om de vil spille semifinale mod VEB eller TSS.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'VEB i semifinalen efter hele 4-0 for øjnene af 750 tilskuere i Arena Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER