Ja til krydsning af grøft med trykvandsledning

Ja til krydsning af grøft med trykvandsledning

23. februar 2019 - kl. 9:27 - af

Frederikshavn Kommune har i henhold til vandløbsloven givet tilladelse til krydsning af en grøft i forbindelse med etablering af trykvandsledning fra pumpestation til Skagen Aquaculture Partnersellskab ved Buttervej 45 i Skagen.

Kommunen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Kommunen har i afgørelsen lagt vægt på, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning i forhold til grøft/vandløb.

Ansøgningen vedrører etablering af trykvandsledning og pumpestation, der skal levere saltvand fra havet til anlæg til opdræt af fisk på Buttervej 45.

Krydsningen sker ved underboring, som ikke giver anledning til ophobning eller frigørelse af materiale, som slam, tørv eller andet til skade for vandløbet.

Forerøret skal være mindst 1 meter under bund på stedet. Krydsningsstedet afmærkes tydeligt med bestandige pæle ved overkanten af brinken på begge sider af vandløbet. Pælene skal rage mellem 0,5 og 0,75 meter over terræn med tydelig angivelse af trykledning, Skagen Aquaculture Partnerselskab’s mærke.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden den 20. marts 2019.

 

Link, hvor grundlaget for tilladelsen er beskrevet:

https://frederikshavn.dk/media/10754/tilladelse-til-krydsning-af-groeft-matrikel-nr-345-og-346-skagen-markjorder-med-en-trykvandsledning_23-marts-2019.pdf

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ja til krydsning af grøft med trykvandsledning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger