
Løkkes centralisering skaber utryghed
28. februar 2019 - kl. 12:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Af Lisbeth Bech Poulsen, MF og finansordfører for SF:
Der er blevet meget langt til velfærden, særligt det der skaber tryghed for os, nemlig politiet. Lars Løkke har i mere end ti år sørget for at velfærden og trygheden rykker længere og længere væk fra de små byer. Ikke mindst her i Nordjylland. Siden 2006 er antallet af politistationer i vores region blevet halveret fra 18 til nu kun 9.
Det står i stor kontrast til Løkkes ønske om et Danmark der hænger sammen. Vores velfærd og tryghed skal være noget vi alle kan nyde godt af. Også hvis man bor uden for de store byer. Centralisering er ikke altid løsningen, især ikke hvis det går udover vores sikkerhed som borgere. Vi skal alle kunne føle os trygge. Også hvis man bor på landet eller uden for de store byer.









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Løkkes centralisering skaber utryghed' til en bekendt