
Stor interesse for senfølger hos børnekræftoverlevere!
8. marts 2019 - kl. 12:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mandag den 11. marts har Kræftens Bekæmpelse i Frederikshavn inviteret til debatarrangement om børnekræftoverleveres senfølger!
50 personer har valgt at bruge deres aften mandag den 11. marts på at blive lidt kogere på, hvordan livet for børnekræftoverlevere former sig, når de skal forsøge at vende tilbage til hverdagen efter af være blevet erklæret raske.
Men hvordan kan hverdagen så opleves som børnekræftoverlever? Det vil Ph.d-studerende ved Kræftens Bekæmpelse Line Thoft Carlsen og børnekræftoverlever Anneli Odgaard fra Aalborg gøre os klogere på.
Herefter åbnes der op for debat, hvor et bredt panel er klar til at svare på spørgsmål, og komme med deres input til, hvordan vejen tilbage til hverdagen kan gøres positiv og måske også lettere.
I panelet kan du opleve Dorthe Hostrup – bestyrelsesmedlem fra Senfølgerforeningen, Anna Marie Barse – Børnekræftoverlever, Birgit Hansen – Borgmester i Frederikshavn, Susanne Obel Frydkjær – socialrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse og Janni Kristensen som er praktiserende læge i Sæby.
Arrangementet finder kl 19-21.15 i Rådhuscentret, Parallelvej 6, 9900 Frederikshavn.
Arrangementet er åben for alle, tilmelding skal dog ske til lokalforeningsformand Fie Mølholt på moelholt@webspeed.dk.
Lokalforeningens bevæggrund for at invitere til debat er at flere og flere overlever i dag kræft, men stigningen i antallet af kræftoverlevere betyder også, at flere lever med senfølger; fysiske og/eller psykiske, og de kan vise sig når som helst. Kort tid efter behandlingens afslutning eller mange år senere.
Derfor er der behov for at sætte øget fokus på de udfordringer som kræftoverlevere oplever. Når behandlingen er afsluttet, og man er erklæret kræftfri, forventes det ofte, at man fortsætter sit liv som hidtil. At man vender tilbage til arbejdsmarkedet, genoptager sin uddannelse eller arbejde – at alt bliver som før sygdommen. Men dette er ikke altid muligt – ikke mindst for børnekræftoverlevere. Sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet kan have svært ved at håndtere denne gruppe af kræftoverlevere.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor interesse for senfølger hos børnekræftoverlevere!' til en bekendt