Illustrationsfoto.
514 nye elever skal starte i skole
12. marts 2019 - kl. 6:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Center for Børn og Skole har via webindskrivning opgjort antallet af børn, der er indskrevet til start i 0. klasse i Frederikshavn Kommune. Børnene er født i perioden 1.7.2013–30.6.2014.
I alt er indskrevet 514 elever – heraf er 404 indskrevet i kommunens skoler. 51 har ønsket anden skoleafdeling, heraf 20 en afdeling i andet distrikt. Der er 3 elever, som ikke har fået opfyldt deres 1. prioritet.
Herudover er 96 elever indskrevet på privat- og friskoler, 4 elever er indskrevet i anden kommune, 3 elever er udsat, 3 elever flytter til anden kommune, og 4 er endnu ikke indskrevet.
Tallet er stort set uændret – i fjor var det nemlig 403 børn.
I Distrikt Syd er 62 børn klar til skoleafdelingen i Sæby (Sæby syd), 23 til Torslev, 17 til Stensnæs i Voerså og 16 til Hørby-Dybvad skoleafdeling.
I Distrikt Nord er 46 elever indskrevet i Skagen, 43 i Strandby og 15 i Aalbæk. Det bemærkes, at der sidste år kun var 27 til Skagen.
Distrikt Øst med 2 store byskoler i Frederikshavn noterer indskrivning af 65 børn til Nordstjerneskolen og 55 til Frydenstrand. Distrikt Vest har 53 til Bangsbostrand, 7 til Ravnshøj og så en markant tilbagegang i Gærum fra sidste år 17 til nu kun 2 børn!
Indskrivningen behandles på et møde i dag den 12. marts i Børne- og Ungdomsudvalget.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '514 nye elever skal starte i skole' til en bekendt