Er en måge en måge?

Er en måge en måge?

15. marts 2019 - kl. 16:05 - af

Det er helt fantastisk, som man kan opleve naturen fortælle os, at foråret er på vej. Allerede nu kan man opleve Alliker der samles og begynder at trække nordpå til Sverige. Der er set
store mængder af Sangsvaner ved Gårdbo Sø. De første hugorme er kommet ud af deres vinterhi for at nyde den første forårsvarme. Den Spidssnudede Frø begynder at larme ved de
våde områder på Skagens Odde.

Og midt i det hele begynder vi at få besøg af spændende fugle. For eksempel er der set Gråmåge i Skagen Havn. Gråmågen er en mågeart, som normalt lever i de arktiske egne
rundt om Nordpolen. Langs Grønlands og Islands kyster, på Svalbard, langs Ruslands og Sibiriens Ishavskyst og Alaskas og Canadas nordlige kyster. Men ikke i Danmark. Hvorfor
kommer den så her nu?

I Det Grå Fyr, er der hver eneste dag nogen i felten for at følge med i naturens gang. Du er altid velkommen til at komme forbi og høre nyt. Vi arrangerer også tur hver søndag kl. 11.00,
hvor en af vores dygtige naturguider vil tage dig med ud, så man selv kan opleve det helt tæt på.

Turene arrangeres af Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation og billet købes på www.skagenshoppen.dk eller i butikken i Centret.

Nyt årskort til Det Grå Fyr.
Det er muligt at købe årskort for kr. 200,00, så du frit kan gå i udstillingen og i fyrtårnet i alle åbningstiderne. Køber du årskort, får du også 50% rabat ved besøg på Vadehavscentret
og på Nordsøen Oceanarium. Kom og oplev den skønne atmosfære og bliv klogere på naturen i Det Grå Fyr.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er en måge en måge?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger