FUF afholder sit årlige repræsentantskabsmøde

FUF afholder sit årlige repræsentantskabsmøde

20. marts 2019 - kl. 9:39 - af

FUF afholder sit årlige repræsentantskabsmøde

I aften, onsdag d. 20. marts, kl. 18.00 hos FDF i Ålbæk, Relief-huset, Bundgarnsvej 47, afholdes repræsentantskabsmøde, som afvikles i henhold til vedtægterne – LINK http://www.fuf.nu/om-fuf/vedtaegter

Hver af FUF’s over 100 medlemsforeninger kan stille med 2 stemmeberettigede og op til 4 deltagere. Skulle man have forslag til kandidater til FUFs styrelse, kan disse fremsættes på mødet. FUF ser meget gerne flere nye kandidater, så bredden i foreningslivet afspejles, men man behøver dog ikke frygte pres for opstilling og valg ved fremmøde, idet det allerede forlyder, at der bliver rift om pladserne i styrelsen. Der vælges for 2 år, denne gang er næstformand og den ene halvdel af styrelsen er på valg.

Naturligvis håber FUF, at så mange som muligt fra baglandet og medlemsforeningerne møder op og giver sit besyv med, når børne- og ungdomsarbejdet og foreningslivet i kommunen skal til debat.

Der bliver mulighed for at høre om den nye støtteordning ”Folkeoplysnings-ordningen”, som netop er politisk vedtaget, og som betyder større forandringer i tilskud for mange foreninger. FUF har været med i forhandlingerne om ordningen, som er politisk bestemt. Ikke alle har fået alt, men FUF’s styrelse mener, at have opnået det bedst opnåelige på området ud fra de reducerede økonomiske rammer, som byråd og kultur- og fritidsudvalg stiller til rådighed for de frivillige på folkeoplysningsområdet.

Styrelsen lægger op til drøftelse af FUF’s indsats indenfor kommunens børne- og ungeområde og i foreningslivet, der opfordres til et aktivt socialt engagement i nærområdet. Projekt ”Broen til Skolen”, FUF har etableret med Ungdomsskolen, hvor foreninger får hjælp og støtte til deltagelse i skoleundervisningen, drøftes, ligesom de mange råd og udvalg, hvor FUF har sæde, vendes.

FUF opfordrer alle til at give sine meninger til kende. Også yngre kræfter bør byde ind. Det er vigtigt, at paraplyorganisationen fremstår med et solidt mandat.

FUF fremlægger sin kommende 3-årige visionsplan – FUF 2022 – hvor temaet er SYNLIGHED.
FUF vil arbejde på synliggørelse af den frivillige ulønnede indsats, overfor borgere og politikere, forvaltning og administration og i foreningsverdenen. På repræsentantskabsmødet suppleres med handleplaner til opfyldelse af visionen. Der åbnes for debat om, hvordan foreningslivet og indsatsen overfor børn og unge synlighed styrkes i Frederikshavn Kommune.

FUF håber, at mange møder frem og giver sit besyv med, for FUF derved kan styrkes som børne- og ungdomsarbejdets paraplyorganisation for spejdere, idebetonet børne- og ungdomsarbejde og idræt.

På mødet bliver endvidere indlæg fra en ung projekt deltager, FUF-Puljen har støttet i en udlandsrejse. Kira Orbe fra Baptistspejderne i Jerup, deltog sidste år i en camp i og med unge fra Rwanda. Campen var en del af et projekt, om partnerskab med NGO’er i Afrika, der arbejder med unges rettigheder og unges rolle i udviklingen af landene. Et spændende indlæg og eksempel til efterfølgelse, FUF har støttet.

På gensyn til det årlige repræsentantskabsmøde hos FDF i Ålbæk onsdag d. 20. marts kl. 18.00, hvor FUF også er været ved en lille anretning. 

HENRIK CARLSEN, formand FUF

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FUF afholder sit årlige repræsentantskabsmøde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger