
Illustrationsfoto.
Ulv set på Hulsigstien
26. marts 2019 - kl. 13:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I morges så Niels H. Bünemann, hvad der formodes at være en ulv på Hulsigstien, lige hvor den krydser til Sandmilen.
Til facebooksiden https://www.facebook.com/hererulven/ fortæller Niels H. Bünemann at ulven var cirka 25 meter foran ham da den løb ud på cykelstien og sprang videre ind i skoven.
På siden kan man også læse at der sandsynligvis er tale om hanulven GW781m, som siden efteråret 2017 har opholdt sig i Nordjylland.
Den er kendt for at have dræbt og skambidt husdyr, ligesom den i flere tilfælde har været helt tæt på eller sågar igennem Skagen by.
5 kommentarer til “Ulv set på Hulsigstien” under annoncerne.
til Anders og Niels
I har helt ret, jeg er ingen ørn til at vide alt, ha ha
John Nebbelunde: nu må jeg trække lidt på smilebåndet – det er første gang jeg oplever at nogen ikke kan finde mig på nettet! Jeg er lige så lyslevende som ulven, og nej, jeg er ikke en fordrukken turist 🙂
Det står dig naturligvis frit for, om du tror på mig eller ej.
John Nebbelunde
Du er ikke en ørn til at søge på nettet.
Niels H. Bünemann er chef for medier ,salg og kommunikation på Skagens Museum
Venlig hilsen
Anders Jørgensen
Måske er jeg den eneste der ikke har opfattet Niels H B’s syn af en ulv på Hulsigstien som FAKE NEWS, eller han er for tidligt ude med en aprilsnar?
Imidlertid har jeg søgt ham på nettet, – uden resultat, går derfor ud fra det er en turist der har fået lidt for mange snaps til mornkaffen? Personen findes ikke umiddelbart!
Personligt er jeg ikke bange for ulve, har selv haft en af slagsen, dog forklædt som Sibirian Husky, men den havde samme egenskaber, med hensyn til at fange mus på heden eller grave meget dybe huller i haven. (fanden ta hende) haha
Og hun var meget menneskesky som ulve også er (vanligt)
MEN, – sidste år havde jeg min søn og sønnesøn som gæster heroppe, De havde set noget de mente kunne være en ulv, ja endda 2 stk. i området mellem fyrene og Camping pladsen. Og ingen i min familie farer med løgn, men som sædvanligt har man ikke et kamera klart…
Nej, tror ikke en pyt på dig Niels H B!
😉
Lad ulven leve!
Det er jo blot en enlig han som ikke umiddelbart kan formere sig uden en hunulv.
Man ser jo ikke mange får her i området, men der er jo rådyr nok og den skal jo også have noget mad (staklen)
Desværre lever vi i en verden hvor alt gøres op i penge.
Derfor kan en påstand om en ulv på hulsigstien hurtigt sætte gang i et unødvendigt hysteri?
Er sikker på denne er meget sky, hvordan man identifiserer den med navnet GW781m aner jeg ikke med mindre den er forsynet med en GPS chip og det er den nok ikke??
Men folk er jo så kloge…
Lad den leve i fred!