Stor smuk hanulv filmet og fotograferet ved Nordstrand her til morgen
4. april 2019 - kl. 16:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I morges ca. 7.25 mødte Skagen Fuglestations udsendte et spændende syn. Hanulven kom forbi og lod sig både filme og fotografere.
Lige nu er der flere unge mennesker der bor på fuglestationen, og de var næsten alle med da den garvede naturmand Knud Pedersen var afsted på sin sædvanlige morgentur.
Det er spændende at se så prægtigt et dyr på tæt hold, kunne Knud Pedersen oplyse. Knud fik en fin film i kameraet og det kan nu ses på www.skagenfuglestation.dk* og Joakim Matthiesen , som er en af de logerende på fuglestationen, fik flotte fotos.
Skagen Fuglestation holder til i Det Grå Fyr, hvor der hver dag fortælles om dagens observationer. I Det Grå Fyr er vi altid klar med de helt aktuelle nyheder og hvis du kommer forbi de kommende dage, vil du kunne opleve filmoptagelserne på den store skærm i News Room.
Fotos: Joakim Matthiesen.
OPDATERET 5. april 12.30 : * Filmen kan ses i Det Grå Fyr og der er yderligere oplysninger her.
5 kommentarer til “Stor smuk hanulv filmet og fotograferet ved Nordstrand her til morgen” under annoncerne.
















Ja, – det er et flot dyr og billederne er også rimelige gode, ud fra min viden om hvad disse fuglefolk medbringer af kameragrej, det er nok ikke de billigste og dertil en halv meter teleobjektiv, der sagtens kunne række ud til denne ulv, hvis man har en rolig hånd.
På billed nr. 2 ser det ud som om ulven har opserveret fotografen?
Den ser ikke ud til at have sultet,men der er jo en del Rådyr hvor den opererer?
Jeg og en god ven er enige om at det nok ikke har været Ulv/ulve der har dræbt 26 får, for det første var de strømførende tråde om indhegningen kortsluttet, det kan være mangel på tilsyn, men det kan også være en bevist handling af de samme mennesker der har klippet hullet i hegnet?
En Dyrlæge mener at fårene skal af med skindet, før det kan afgøres hvad der har dræbt disse får, Bidesår, stiksår eller skudhuller (der findes lyddæmpere til jagtvåben idag)
Med hensyn til den flotte hanulv, ville jeg ønske der findes en dygtig jæger, der kunne komme tæt nok på den og ramme godt med en “bedøverpil” således at der muligvist kunne anbringes et GPS-halsbånd på den, så dens færden kan følges. Og måske samtidig en DNA prøve?
Personligt har jeg ikke noget imod at denne ulv tynder ud i rådyr bestanden og nøjes med det, det gør skydegale jægere jo også? 🙁
Så ikke noget link, så tjekkede bare deres side ud for at hjælpe 😉
Tak Peter, det har jeg konstateret.
Nu skal man jo ikke få høje tanker hverken om sig selv eller om ens initiativer. Men hvis du ser efter, er mit spørgsmål fremsat den 4.april, hvor der kun var linket til hjemmesiden, mens oplysningen om, hvor filmen er lagt ud, er en tilføjelse til artiklen dateret 5.april. Måske foranlediget af mit spørgsmål fra i går.
Jan – De skriver at filmen vil blive lagt op på deres FB side inden længe. Og ellers vises den ude ved lige p.t.
https://www.skagenfuglestation.dk/nyheder?nyhed_id=73&category=
Har ihærdigt forsøgt at finde filmen, men uden held.
Er det muligt at få en mere præcis link?