Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation er også for de unge

Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation er også for de unge

13. april 2019 - kl. 6:31 - af

I påskeugen er der besøg af unge natur – og fugleinteresserede fra hele landet i Skagen.

Dansk Ornitologisk forenings ungdomsafdeling  (DOF UNG) står for at arrangere årlige, landsdækkende lejre for alle ungdomsmedlemmer i alderen 12- 26 år, som har interesse for fugle og natur. 
Lejrene varer typisk mellem fire og otte dage. Når man er afsted, oplever man en masse socialt og får set mange både sjældne og almindelige fugle sammen med kompetente, unge ledere. Og nu er de så en tur i Skagen.

DOF Ung vil være at finde ude i området i en søgen på nye fugle og oplevelser. Alarmen på telefonen vil ringe tidligt før solopgang – så de kan være ude i felten alle dagens lyse timer! Ladet med kikkerter, mobiler, teleskoper og kameraer er de klar til at komme ud i Skagens natur.

Om onsdagen d. 17 april kl. 12 vil de i grupper blive sendt af sted på ”Birdrace” fra Det Grå Fyr, hvor de i løbet af de næste to timer konkurrerer om at drøne ud og finde flest forskellige fuglearter på miljøvenlige gåben. Alle er velkomne til at være med til at sende de engagerede unge afsted!

Skulle du have interesse for at høre mere om Dof Ung, så er du altid velkommen i Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation.

Vil du vide mere om Dof Ung, så kontakt Skagen Fuglestations leder, Simon S. Christiansen på mail: ssc@dof.dk  eller kom en tur herud og besøg os.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation er også for de unge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger