SĂ„dan sikrer du dig mod svindel
2. maj 2019 - kl. 6:19 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
Svindel og forsĂžg pĂ„ samme er efterhĂ„nden blevet en tydeligere trussel bĂ„de pĂ„ nettet og over telefonen. Trods Ăžget opmĂŠrksomhed, bliver svindlernes metoder mere og mere avancerede, og det fĂ„r flere til at falde i fĂŠlden, fortĂŠller direktĂžr i Spar Nord bankomrĂ„de Nord, Morten Kock. Â
I dagens digitale samfund er svindel og misbrug blevet en udbredt metode til at opnÄ adgang til personlige oplysninger eller til at fÄ udbetalt penge fra sageslÞse personer. Det kan vÊre alt fra en sms om, at en pakke er blevet leveret til det nÊrmeste posthus, til en rykker for en ubetalt regning med trusler om hÞje gebyrer eller en mail fra en advokat, der mangler dine kredit- og kortoplysninger til at udbetale en uventet arv, fortÊller direktÞr i Spar Nord bankomrÄde Nord Morten Kock.
– Vi oplever et stigende antal sager om svindel eller forsĂžg pĂ„ samme i branchen, og selvom vi forsĂžger at gĂžre kunderne opmĂŠrksomme pĂ„ problemet, sĂ„ bliver svindlen mere og mere avanceret, forklarer Morten Kock og fortsĂŠtter:
– Den seneste tid har vi blandt andet set flere eksempler pĂ„ kunder, der har modtaget opkald fra svindlere, der udgiver sig for at vĂŠre fra en offentlig myndighed eller banken, og som forsĂžger at fĂ„ kunden til at udlevere personlige oplysninger.
I bedste tro vÊlger nogen at besvare opkaldet eller beskeden, men allerede der, skal man vÊre pÄ vagt. For sikkert er det, at opkaldet eller beskeden ofte er foretaget eller sendt til et stort antal tilfÊldige modtagere, men svindlerne har sikret sig, at enhver form fra reaktion fra brugeren registreres. Og fÄr svindlerne fÞrst en fod indenfor, sÄ kan de vÊre meget svÊre at slippe af med igen.
Men du kan selv gÞre en del for at beskytte dig mod svindel. Spar Nord har derfor samlet en rÊkke rÄd til dig herunder:
– Overvej, om henvendelsen er ventet. Hvis ikke, sĂ„ forhold dig kritisk om det giver mening, at du modtager en henvendelse fra den givne person pĂ„ det givne tidspunkt.
– Overvej, om tonen er mistĂŠnkelig. Er henvendelsen truende, appellerende eller krĂŠver den Ăžjeblikkelig handling i form af eksempelvis betaling, sĂ„ forhold dig ekstra kritisk.
– Kommer henvendelsen fra en autoritet eller en offentlig myndighed som Skat, banken eller e-Boks, og beder de dig oplyse personoplysninger, sĂ„ ret i stedet henvendelse til autoriteten   telefonisk selv.
– Indeholder meddelelsen ikke dit navn, men blot en generel hĂžflighedsfrase, sĂ„ er der grund til at vĂŠre pĂ„ vagt.
– IndgĂ„r der links i en mail, sĂ„ hold altid musen over linket fĂžrst for at se, hvor linket i virkeligheden leder hen.
– VedhĂŠftede filer i mails er en kendt metode til at plante skadelig software pĂ„ computeren. VĂŠr helt sikker pĂ„ at vedhĂŠftede filer er ĂŠgte, fĂžr du klikker pĂ„ dem.
– Er du stadig i tvivl, sĂ„ kontakt afsenderen pĂ„ anden vis og fĂ„ verificeret, at henvendelsen er legitim. PĂ„ den mĂ„de vil afsenderen ogsĂ„ blive varslet om, at vedkommende kan vĂŠre udsat for en eventuel virusinfektion, kompromittering af eksempelvis en mailkonto eller bruges i forbindelse med svindel eller forsĂžg pĂ„ samme, forklarer Morten Kock.
Gennem appâen, Mit Digitale Forsvar, kan du lĂžbende holde dig opdateret pĂ„ digitale trusler og lĂŠse mere om, hvordan du sikrer dig selv bedst mod svindel og misbrug. Det er ogsĂ„ muligt at tippe andre om eventuelle trusler, som du mĂ„tte stĂžde pĂ„. Appâen er udviklet i et samarbejde mellem ForbrugerrĂ„det TĂŠnk og Trygfonden.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SĂ„dan sikrer du dig mod svindel' til en bekendt