
Flügger farver i Skagen. Vi giver maden, når du maler for mor
7. maj 2019 - kl. 6:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Med et nyt initiativ har Flügger farver på Øresundsvej 10B i år et malerisk alternativ til blomsterbuketten på Mors dag. Saml generationerne og overrask mor med det malerprojekt, hun går og drømmer om. Så betaler Flügger farver for take-away, mens I maler.
Mors dag rimer på blomster og forår. Men hvorfor ikke også på nymalede vægge, en genopfriskning til stakittet eller en frisk farve til hoveddøren?
Med et nyt og anderledes initiativ sætter Flügger farver på Øresundsvej 10B i år Mors dag i fællesskabets tegn. Det sker med et kontant bidrag til take-away til alle, der glæder mor med en langtidsholdbar malegave på Mors dag, søndag den 12. maj.
”Vi vil gerne støtte op om at samle venner, familie, ja for den sags skyld gode kollegaer, om det fællesskab, der ligger i at male sammen. Mors dag er en rigtig god anledning til netop det. Derfor giver vi nu et lille bidrag til forplejningen til alle dem, der har et Mors dag-projekt, hvor vores maling kan sprede farver og glæde,” siger Jørn Johansen fra Flügger farver i Skagen.
”Malerarbejdet kan være en lidt tung opgave, hvis man er alene om det. Men når man samles om opgaven, måske på tværs af generationer, kan det faktisk være hyggelig familietid i en travl hverdag. Med vores Mors dag-aktivitet håber jeg, at vi kan samle familierne om projekter, der pynter som en buket blomster, men holder længere,” tilføjer Jørn Johansen.
Initiativet, hvor Flügger farver i Skagen giver et bidrag til maden til alle dem, der svinger penslerne i anledningen af Mors dag, løber fra den 6. maj til og med den 11. maj. Her udløser hvert køb af Flügger produkter for 500 kroner automatisk et gavekort til Just-Eat eller Jørgens Spisehus på 100 kroner, som nemt kan bruges til mad og drikke undervejs i malerarbejdet.
Og selv om initiativet ligger op til Mors dag, er det ikke kun malerprojekter til glæde for mor, som kan få et tilskud til maden, forsikrer Jørn Johansen.
”Hele ugen giver vi 100 kroner til take-away til alle, der handler Flügger produkter for minimum 500 kr. Om malerprojektet er til mor eller ej. Og køber du maling for 1.000 kroner, kvitterer vi naturligvis med 200 kroner til maden,” siger Jørn.
For mere information, kontakt venligst
Malermester Johansen – 4279 0078
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flügger farver i Skagen. Vi giver maden, når du maler for mor' til en bekendt