Vi har 2 års fødselsdag og du er inviteret med

Vi har 2 års fødselsdag og du er inviteret med

10. maj 2019 - kl. 12:30 - af

Den 12. maj 2017 åbnede vi for første gang for Skagen Grå Fyr – Center for Trækfugle, nu Det Grå Fyr. Vi har haft ca. 60.000 besøgende siden vi åbnede og vi vil selvfølgelig fejre dagen.

Fødselsdagen bliver fejret hele dagen og vi starter dagen med rundstykker og kaffe til de første 200.

10.00. Skovrider Jesper Blom Hansen holder fødselsdagstale og indleder dagen med et rigtigt hurra. Lige efter slipper vi brevduemanden Thorkild Andersens duer løs. Kom og oplev når de flyver op og orienterer sig inden de flyver hjemad.

Kl. 11.00 er der Trylleshow i verdensklasse i gårdspladsen ved Det Grå Fyr.

Kl. 10.00 – 15.00 er der bål og du kan lave snobrød, ligesom festivalen hele dagen byder  på forskellige andre aktiviteter.

Kl. 12.00 er der særligt fokus på at se i kikkert og teleskop, og senere på dagen (kl. 14.30) trækkes der lod blandt deltagerne i konkurrencen om en kikkert med tilbehør til en værdi á kr. 2.148,00.

Kl. 13.00 kan du høre ringmærkerne fra Skagen Fuglestation fortælle om de mange oplevelser og se nettene i Fyrhaven.

Kl. 14.30 udtrækker vi vinderen af kikkert fra fa. Astro A/S til en værdi á kr. 2.148,00 og vi udtrækker vinderne af årskort til Det Grå Fyr.  (Man skal være til stede for at vinde)

Det Grå Fyrs venner  –  kom og meld dig ind i venneforeningen, som for øvrigt afholder generalforsamling onsdag den 8. maj kl. 19.00 i Birders Club. Alle interesserede er velkommen.

Danmarks mest informative digitale udstilling om trækfugle er åbent hver dag fra 10-17 og når man fordyber sig i de smukke film og informationer, vil man opdage at fuglenes trækruter fortæller mere end man lige tror. Hele dagen har vi gratis adgang til udstillingen.

Nyt årskort til Det Grå Fyr.
Det er muligt at købe årskort for kr. 200,00, så du frit kan gå i udstillingen og i fyrtårnet i alle åbningstiderne. Køber du årskort, får du også 50% rabat ved besøg på Vadehavscentret og på Nordsøen Oceanarium. Det er også muligt at booke et feriehus hos Toppen af Danmark, feriehuse og få 10% rabat.  

Kom og oplev den skønne atmosfære og bliv klogere på naturen i Det Grå Fyr.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi har 2 års fødselsdag og du er inviteret med' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger