Frederikshavn Affald A/S kræver kontrakt overholdt

Frederikshavn Affald A/S kræver kontrakt overholdt

15. maj 2019 - kl. 18:48 - af

”Frederikshavn Affald A/S har en kontrakt med REMONDIS om affaldstømning, der løber frem til den 1. oktober 2020, og den forlanger vi selvfølgelig overholdt.”

Så klart lyder det, da redaktionen henvender sig til formanden for Forsyningen, Jens Erik Hedegaard Kristensen, efter at renovationen nu har været ramt af arbejdsnedlæggelse i en uges tid.

Han påpeger videre, at såfremt REMONDIS, der står for tømningen, ikke kan komme overens med sine ansatte og overholde kontrakten med Frederikshavn Affald A/S, ”så har vi en ny situation!”

”Den situation har Frederikshavn Affald A/S taget bestik af og har sammen med en række andre store affaldsselskaber, der også har REMONDIS som underleverandør, vurderet løsningsmuligheder. De forhandlinger kører vi ikke i pressen, men vi optræder professionelt sammen med vore advokater på området,” udtaler Hedegaard Kristensen.

Så vidt redaktionen er orienteret er der berammet møde om konflikten i Arbejdsretten torsdag eftermiddag.

Frederikshavn Affald A/S håber selvfølgelig på en snarlig løsning af problemet. Indtil da, er der åbnet op for, at der kan afleveres husholdningsaffald på genbrugspladserne, hvor der også kan udleveres affaldssække. Man har i den forbindelse sikret en miljøgodkendelse til opbevaring af husholdningsaffald.

”Når arbejdsnedlæggelserne forhåbentlig snart er overstået, er Frederikshavn Affald A/S klar med en plan, hvor der hurtigst muligt og systematisk vil blive ryddet op ved den enkelte husstand,” siger Jens Hedegaard.

På et spørgsmål om, hvorvidt der kan blive tale om kompensation til forbrugerne, forklarer han, at Frederikshavn Affald A/S er et forbrugerejet selskab, der kører efter ”at hvile i sig selv”-princippet, så alt – såvel indtægter som udgifter – er et fælles forbrugeranliggende.

Altså, hvis forbrugerne skal have en kompensation, bliver denne opkrævet igen hos de selvsamme borgere/brugere. I den forbindelse kan det nævnes, at udgiften til at drive Frederikshavn Affald A/S ligger lidt under landsgennemsnittet

Forsyningens formand tilføjer, at kommunen, der ejer aktieselskaberne Havnene og Forsyningen, er forpligtiget til at følge de arbejdsmarkedsmæssige spilleregler i alle forhold. Ingen underleverandører kan lave løndumpning, og sikkerhedsforhold, fagretlige regler, arbejdsmiljøregler m.m. skal overholdes.

Tekst: Per Rye

3 kommentarer til “Frederikshavn Affald A/S kræver kontrakt overholdt” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Frederikshavn Affald A/S kræver kontrakt overholdt”

  • Til Kim tro du venstre komme og tømme ,prøv at bruge hovet

  • leo andersen

    under mig over dette man skriver .. forbrugerejet YES. i skriver i kommune vi får tømt vore skralde spande hver 14 dag
    . men det overholder i ikke og jeg betaler til kommunen og ikke de i har lejet ud til , i gåse øjne kan jeg så ringe til til privat selvskab og så sende regning til jer. så overholder i jeres forpligtelser

  • Kim Hedemark

    Jens Erik Hedegaard Kristensen, ring og bed Ventres Preben Bang Henriksen om mæglimg – han vil så gerne i nyhederne når nogle trænger til at hælde vand ud af ørerne. Vi forbrugere skal eddermame ikke tages som gidsler i forsyningens manglende overenskomst med skraldemændene. Frederikshavn Affald A/S tag jer sammen inden rotterne overtager.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Affald A/S kræver kontrakt overholdt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER