Lidt om grundlovsdagen

26. maj 2019 - kl. 6:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Grundlovsdag – eller det moderne demokratis fødselsdag, som nogen kalder det. Den femte juni bliver der festet i hele Danmark. Dannebrog kommer helt til tops i flagstangen, vi hører taler, musik og fællessang. Og for det meste skinner solen. Der er grunde nok til at traktere med is og kolde drikkevarer. Men hvad er det egentlig, vi fejrer, når vi samles til grundlovsmøder?

Den nuværende grundlov, Junigrundloven, blev vedtaget i 1849. Siden er der lavet flere tilføjelser og ændringer, men hele tiden i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser. Det vil først og fremmest sige den almindelige valgret.

Altså hver mand sin stemme. Indflydelse “efter hoveder og ikke efter høveder” (antal kvæg og dermed formue).

Den enkelte borger fik retten til at danne sin egen mening og vælge de politikere, der kan fremme hans og hendes interesser. Eller endda danne dit eget politiske parti.

Grundloven sikrer os også retten til både at skrive og tale om vores personlige opfattelse af samfund og politik. Mange enkeltpersoner og foreninger samles i grupper for at fejre Grundlovsdag. Ingen kan udelukkes fra festen på grund af alder, køn eller religion.

Trykke frihed, retten til at danne foreninger, og samles i grupper er friheds- rettigheder, som står indskrevet i Grundloven. Rig eller fattig, mand eller kvinde – Grundloven gælder for alle danskere. Bortset fra stemmeretten gælder alle lovens frihedsrettigheder også for børn.

Men sådan har det ikke altid været.

Fra Enevældens tid og til vore dages folkevalgte politikere er der kæmpet en lang sej kamp. Grundlovsfesten er dagen, hvor vi har mulighed for at stoppe op og minde hinanden om, at frihed og demokrati skal plejes og vedligeholdes.

En lille gåtur i Skagen by kan støtte hukommelsen lidt. Iver Christensen blev byens første folkevalgte borgmester. (Derfor har han fået sin egen vej). Byfoged Lund var ikke valgt, men udnævnt af kongen i 1803 som personlig kontakt til købstaden, Skagen. Lund havde magt og energi til at igangsætte beplantning af et stykke klitjord. ( Derfor fik han sin egen Byfogedskov). Find også mindestenen i plantagen over byfogedens slave, Jan Leton. Handle og vandle med mennesker og lade dem arbejde uden beskyttelse og overenskomst var nok ikke gået i dag.

Grundlovsfesten bliver holdt i den gamle skolegård, som var for både piger og drenge. Grundlovens ideal om lighed for loven blev nemlig også grundlag for oplysning og undervisning for både piger og drenge – rig eller fattig.

Biblioteket i den gamle skolebygning er åben for alle – ja, det er endda tilladt selv at skrive en bog. Eller male et billede.

Skagen kirke ligger synlig og centralt i byen. I Junigrundloven står skrevet, at dansk lov hviler på et kristent grundlag. Danmark har således en folkekirke med særlige rettigheder og forpligtelser.

I øvrigt sikrer Grundloven, at enhver må tilslutte sig og dyrke en hvilken som helst religion. Eneste begrænsning er kravet om ikke “at forstyrre offentlig ro og orden”. Det gælder for alt, hvad vi foretager os.

Domhus, arrest, politistation, og de fleste af Rådhusets opgaver er flyttet ud af byen. Det gamle kommunekontor i Østerby bliver for tiden ombygget til ferieboliger. Mange private mennesker er flyttet her fra. Ingen lov tvinger os mere til at bo et bestemt sted. Andre er så flyttet her til. Det er nemlig også tilladt.

Alt dette betyder ikke, at Skagen er blevet lovløs. Snarere, at vi i dag LEVER og realiserer demokratiet og frihedsrettighederne, som de står skrevet i Grundloven. Derfor er der grund til at feste den 5. Juni.

Grundlovsdagen bliver fejret på Kappelborg fra kl. 15.00.