
Polling skal fremtidssikre nødkaldeanlæg
12. juni 2019 - kl. 5:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Socialudvalget besluttede den 16. maj 2018, at 600 nødkaldeanlæg ekstraordinært udskiftes. Med udskiftning af nødkaldeanlæggene vil alle de nødkaldeanlæg, der er bevilget i Frederikshavn Kommune, være fremtidssikrede.
De fremtidssikrede nødkaldeanlæg har fået udviklet en ny funktion, der kaldes polling. Polling betyder, at der én gang i timen sendes et signal fra serveren og ud til de enkelte nødkaldeanlæg for at sikre, at de er funktionsdygtige.
I dag kontrolleres nødkaldeanlæggene ved, at personalet i hjemmeplejen én gang om måneden skal trykke på en knap på nødkaldeanlægget, når de er i borgers hjem. Med adgangen til polling har vi øget sikkerheden for, at nødkaldeanlæggene er funktionsdygtige.
Center for Social og Sundhedsmyndighed oplyser, at alle nødkaldeanlæg i kommunen nu er udskiftet. Den samlede udgift til udskiftning har været på godt 1 mio.kr. Ca. 20 % af udgiften vedrører selve udskiftningen af nødkaldeanlæggene. Denne udgift har Center for Social- og Sundhedsmyndighed afholdt inden for den bevilgede ramme i 2018. Indkøb af nødkaldeanlæggene, svarende til 80 % af den samlede udgift, er finansieret inden for den eksisterende ramme til leasing af hjælpemidler.
Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller forud for Socialudvalget møde i dag, den 12. juni, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Tekst: Per Rye









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Polling skal fremtidssikre nødkaldeanlæg' til en bekendt