
Forsyningen hjemtager opgaven med renovations- og papirindsamling
13. juni 2019 - kl. 12:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter at der den 31. maj 2019 blev indgået aftale med Remondis A/S om at samarbejdet ophører pr. 31. august 2019, har Forsyningen overvejet mulighederne.
Bestyrelsesformand Jens Hedegaard Kristensen udtaler:
”Der er gennemført flere møder med renovationsarbejderne, faglig organisation og Forsyningen. Vi har konkluderet, at vores krav til forsyningssikkerhed og fleksibilitet bedst indfries, hvis vi kan lave aftalerne direkte med renovationsarbejderne. Vi har derfor valgt at hjemtage opgaven fra den 1. september 2019”.
Dialogen har været løsningsorienteret, og der er fuld opbakning fra faglig organisation og medarbejderrepræsentanterne til den nu besluttede løsning.
Medarbejdere, der ved aftalens udløb er ansat på faste aftaler hos Remondis A/S, og som er beskæftiget med indsamling i Frederikshavn Kommune, er sikret beskæftigelse ved Forsyningen, idet reglerne for virksomhedsoverdragelse er gældende.
Efter aftale med Remondis overtager Forsyningen de 14 skraldebiler, der er nødvendige for renovationsindsamlingen.”
3 kommentarer til “Forsyningen hjemtager opgaven med renovations- og papirindsamling” under annoncerne.
















Mit spørgsmål til Forsyningen i Frederikshavn var måske uklart formuleret.
Giver det i fremtiden ekstra omkostninger for Forsyningen, at man nu skal købe 14 skraldebiler af Remondis, og selv ansætte medarbejdere i forhold til at have udliciteret renovationen?
Det kunne være endnu mere interessant at vide, hvilken ny aftale Tage Rishøj kender til.
For mig bekendt er der netop offentliggjort, at Forsyningen selv skal stå for opgaven fremover.
Det kunne være interessant at vide, hvilke økonomiske konsekvenser den nye aftale med Remondis har for Kommunen.