Den ny Solnedgangsplads i Gl. Skagen bliver ikke færdig til Sankt Hans

Solnedgangspladsen juni 2019.

Den ny Solnedgangsplads i Gl. Skagen bliver ikke færdig til Sankt Hans

14. juni 2019 - kl. 9:04 - af

Den forventede indvielse af den nye Solnedgangsplads i Gl. Skagen var planlagt indviet i forbindelse med Sankt Hans, og der var tilrettelagt et festligt program for eftermiddagen, men det hele er nu aflyst, da anlægsarbejdet er blevet forsinket med næsten 4 uger.

Det har vist sig, at arbejdet med den store solskive på over 20 meter i diameter er mere kompliceret end beregnetog vejrliget har ligeledes spillet ind.

Arbejdet kører nu efter planen og forventes afsluttet til industriferien, så sommergæster, turister og alle Skagboere kan tage den nye plads i øjesyn og nyde den, mens indvielsesfesten må vente til lørdag den 17. ,august kl. 15.

Formanden for Grundejerforeningen Gammel Skagen Hans Jegindø oplyser, at grunden til udskydelse af indvielsesfesten til august først og fremmest er højsæsonen i juli, hvor vi gerne vil tage hensyn til de bidragsydere, der har stillet sig til rådighed med mad og drikke. Alle har travlt med at passe deres forretninger og i august er der igen råderum.

Der er tilrettelagt et spændende program med underholdning og taler og indvielsestalen holdes af borgmester Birgit Hansen, og man håber at se rigtig mange til indvielsen, hvor man samtidig markerer færdiggørelsen af kystsikringsanlægget.

Det traditionelle Sankt Hans bål holdes som planlagt kl. 21 med fællessang og båltaler er direktør for Skagen Kunstmuseer Lisette Vind Ebbesen.

Arrangementet er i stedet for Solnedgangspladsen flyttet til forstranden og vendepladsen Niels Ottesensvej og Havbakken og alle er velkomne.

Billederne til artiklen er fra den 13-06-2019.

8 kommentarer til “Den ny Solnedgangsplads i Gl. Skagen bliver ikke færdig til Sankt Hans” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Den ny Solnedgangsplads i Gl. Skagen bliver ikke færdig til Sankt Hans”

  • Hanne Ankerstjerne Aavang

    Jan Leer, jeg er helt enig med dig mht. Højen!

  • @Kurt og John.

    Undskyld jeg spørger, men hvad er det lige, der er forkert i det, Poul skriver, siden I med ironisk distance, siger han burde være konge i et eventyrland?

    Er det ikke et faktum, at man postede flere millioner i sandfodring før jul ved solnedgangspladsen, og at sandet efterfølgende er skyllet væk?

    Er det ikke også et faktum, at man er nødt til at lave en anden kystsikring end sandfodring for at beskytte den nye solnedgangsplads?

  • Erik Søndergaard

    Kurt Kirkedal Jensen
    du har fuldstændig ret,vi har virkelig en sjældenhed og et geni der går rundt i Skagen,og deler ud af sin store viden om kystsikring,det er jo derfor han er blevet proffesor i udlandet om kystsikring,men ikke i Danmark,så vi må ikke have den viden som han ligger inde med,men nu er mange byråd langs vestkysten meldt til politiet,for uvidenhed om kystsikring,kystsikringdiktoratet er forlængst meldt til politiet,ved ikke om grundejerforeningen i gl. Skagen er meldt for manglende sand på stranden,men nu er DF ude af regeringen,så der kommer nok ikke flere penge,til at stikke flere rør ned i stranden..

  • Poul Jakobsen

    Det her er ikke ironi men dumhed, som man kan se ved selvsyn i Gl. Skagen.

    Hvis der er nogen som kan se sandet, som blev pumpet ind for millioner i december 2018 hører jeg meget gerne.

    Jeg tog billeder af showet i Gl. Skagen før jeg rejste til Peru, og vil nu følge op når jeg er tilbage i næste uge.

    MVH

    Poul

  • @Kurt

    Jeg elsker din ironi 🙂
    Og vi to er fuldkommen enig.
    Manden burde være konge i et land, hvor de tror på ham.
    Måske et eventyr land 🙂

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Hvor er det en fornøjelse at vi har et bysbarn der i den grad ved hvad der er ret eller vrang i alle sager.
    Håber alle nyder det lige så meget som jeg.
    Vi skal skønne på det, da et sådant geni er en sjældenhed og kun findes i meget få eksemplarer.

  • Poul Jakobsen

    Skandalerne rasler ned over Gl. Skagen Grundejerforening.

    Først pumpede man sand in på stranden fra d. 3 december til d. 21 december kl. 18.00.

    Sandet var skyllet i havet d. 25 december og havde ikke engang en levetid på 4 dage.

    Nu har man så bygget på en meget mærkelig konstruktion i flere måneder, hvor man startede med at grave ned til kineserne, som må have ondt i hovedet efter alle de maskiner, som har gogget dem oven i hovedet.

    Nu ligger en del af den mærkelige konstruktion ude på stranden, så nu skal der laves ny kystbeskyttelse for at sikre den nye konstruktion.

    Det vil så medføre nye erosions skader på Gl. Skagen.

    Det er god underholdning, men ikke i intelligente kredse.

    Gl. Skagen kunne have fået en sandstrand, men det var man ikke interesseret i

    MVH

    Poul

  • Er der de samme problemer med den nye Solnedgangsplads i HØJEN, eller står den klar til tiden?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den ny Solnedgangsplads i Gl. Skagen bliver ikke færdig til Sankt Hans' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER