Kontrakt med Turisthus Nord foreslås forlænget

Arkivfoto.

Kontrakt med Turisthus Nord foreslås forlænget

19. juni 2019 - kl. 6:50 - af

Økonomiudvalget skal på udvalgets møde i dag, den 19. juni tage stilling til en forespørgsel fra Turisthus Nord om muligheden for at forlænge kontrakten mellem Turisthus Nord og Frederikshavn Kommune for 2019 til og med 2020.

Baggrunden for denne forespørgsel er begrundet i, at Frederikshavn Kommune er i en proces med at danne et nyt nordøstkyst destinationsselskab sammen med Aalborg, Læsø og Brønderslev Kommuner.

Baggrunden for at danne et nyt destinationsselskab de fire kommuner imellem er begrundet i, at den lovbestemte forenkling af erhvervsfremmesystemet også betyder, at der skal ske en forenkling af den offentlige turistfremmeindsats, jf. lov om erhvervsfremme.

Forenklingen af turismefremmeindsatsen begrundes i, at kommunerne fortsat skal kunne sikre vækst og udvikling i turismefremmeerhvervet.

I økonomiaftalen for 2019 mellem KL og regeringen blev det aftalt, at den kommunale turismeindsats konsolideres i 15-25 destinationsselskaber inden udgangen af 2020.

Turisthus Nord begrunder sin anmodning i, at Turisthus Nord er i risiko for at skulle neddrosle og tilpasse sit aktivitetsniveau, medarbejderskare og lokaler mv., såfremt der ikke laves en forlængelse af kontrakt 2019, som også dækker 2020.

Turisthus Nord ønsker også fortsat i 2020 at kunne sikre et højt kompetenceniveau inden for kerneaktiviteter, som omfattes af aftalen med Frederikshavn Kommune.

Turisthus Nord anfører desuden, at man på denne måde kan sikre, at igangværende aktiviteter og relevante faglige kompetencer, som kan være relevante i forhold til det kommende destinationsselskab, kan videreføres.

Den kommunale administration vurderer, at kontrakten i sin nuværende umiddelbare form ikke kan videreføres, men skal fornyes, da den nuværende kontrakt er en etårig fastprisaftale for 2019. Der bør desuden indføjes i kontrakten, at når det kommende destinationsselskab er etableret, så indtræder destinationsselskabet i Frederikshavn Kommunes sted.

Desuden vurderes det, at aftalen om betaling bør ændres fra halvårlig til kvartalsvis betaling. Dette begrundes i, at såfremt det nye nordøstkystselskab er færdigetableret primo eller medio 2020, vil kontraktlige aftaler og aktiviteter fremover skulle udgå herfra.

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, at kontrakten fornyes til at omfatte 2020 – dog således, at når det kommende destinationsselskab er etableret, så indtræder destinationsselskabet i Frederikshavn Kommunes sted.

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Kontrakt med Turisthus Nord foreslås forlænget” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kontrakt med Turisthus Nord foreslås forlænget”

  • Erik F. Andersen

    Hvis kommunaldirektørens indstilling følges, så er det vel de facto det samme som at sige til Turisthus Nord, at de ikke kan fortsætte med det samme aktivitetsniveau længere?

    Det bliver interessant at følge hvor det nye destinationsselskab bliver forankret – Frederikshavn eller måske Aalborg er sikkert et godt bud!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kontrakt med Turisthus Nord foreslås forlænget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER