
En positiv dag med stor aktivitet
21. juni 2019 - kl. 6:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sundhedscenter Skagen var i forbindelse med mænds sundhedsuge, lørdag d. 15 juni, trukket i arbejdstøjet for at hjælpe mændene med at tømme de mange propfyldte trailere, som havde fundet vej til genbrugspladsen.
Dette gav anledning til at komme i snak med mændene omkring deres generelle sundhed, og hvad de rent faktisk gør for at passe på sig selv og gøre noget godt for deres eget helbred. Der blev målt kulilte, talje, samt blodtryk (vejledende måling) og der blev snakket om forebyggelse og det gode liv.
Alt i alt en positiv dag med stor aktivitet og masser af gode snakke.
Trillebørene var fyldt op med pjecer, grøntsager og fuldkornsprodukter… og på traileren var der kaffe på kanden.
Tak til personalet på genbrugspladsen, fordi vi måtte forstyrre på denne dejlige lørdag. Til de mænd der ikke nåede ud på genbrugspladsen, er der mulighed for at træffe os i sundhedscentret på Hans Baghsvej.
Med venlig hilsen sygeplejersker og diætist fra
Sundhedscenter Skagen
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En positiv dag med stor aktivitet' til en bekendt