Mange var mødt op, da der tirsdag aften blev sat 8 kvæg, af racen Galloway, ud i en 28 hektar stor indhegning på Grenen. Om kort tid vil yderligere 4 mere tilslutte sig flokken.
Kvægene har den vigtige opgave at sørge for, at holde ikke ønsket trævækst nede.
Udsættelsen af de 12 kvæg er en del af Naturgenopretningsprojektet LIFE Rewetdune.
Kvæget skal gå i området indtil 1. oktober, hvor de bliver kørt til en stald i Ravnshøj, hvor de skal være vinteren over.
“Når kvægene vender tilbage til Grenen igen næste forår, håber vi på at de hver især har fået en kalv, så der til den tid vil være 24 kvæg i indhegningen, fortæller Edvin Jensen der sammen med Lars Thomsen er ansvarlige for kvægbestanden.
Edvin Jensen og Lars Thomsen har hver for sig, også i forbindelse med LIFE projektet, kvæg gående i Hulsig, men er altså sammen om det på Grenen.
Kvægprojektet på Grenen er et 5 årigt forløb.
Hvis du vil vide mere om LIFE , så se en flot video om projektet her: https://www.youtube.com/watch?v=3tc_moMZABU&t=1678s

Edvin Jensen og Lars Thomsen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kvæg sat ud på Grenen' til en bekendt