Solnedgangspladsen indvies på lørdag

Solnedgangspladsen indvies på lørdag

11. august 2019 - kl. 7:46 - af

Der er foregået mange ting i Gl. Skagen i denne sommer. Det store kystbeskyttelsesanlæg er færdigt og den nye Solnedgangsplads blev åbnet for publikum i uge 29 og nu skal den indvies officielt ved et festligt arrangement lørdag den 17. august kl. 15.

Det er Realdania og de to private fonde Inger og Asker Larsens fond samt ENV fonden, der sammen med Frederikshavn Kommune står bag finansieringen af pladsen.

Realdania udskrev i 2014 en landskonkurrence ”Stedet tæller” og grundejerforeningen søgte sammen med kommunen om at blive deltager, hvilket resulterede i udskrivning af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Kristine Jensens Tegnestue i Århus i samarbejde med billedhuggeren Ingvar Cronhammar og Frost Design.

Projektet fik navnet NEBENSONNE og  tager udgangspunkt i en kæmpekompasrose på over 20 meter i diameter og den binder pladsen sammen med nyanlagte klitter. Med de nye flotte bænke kan  den fantastiske udsigt  nydes og de utrolig flotte solnedgange trækker deltagere fra nær og fjern.

Og lørdag den 17. august kl. 15 inviterer Grundejerforeningen Gammel Skagen og Frederikshavn Kommune til indvielsesfest.

Alle sejl er sat til for at skabe en festlig dag og formanden for Grundejerforeningen Hans Jegindø vil byde velkommen, hvorefter der er underholdning ved Skagen Viseklub.

Solnedgangskiosken giver gratis is til børnene. Hyttefadet byder på et glas vin og Meny købmanden i Gl. Skagen skænker vand og sodavand og Skagen Fiskerestaurant giver lidt at spise, mens der holdes indvielsestaler af borgmester Birgit Hansen, Paul Kjær og Realdanias filantropidirektør Nina Kovsted Helk.

Skagen Viseklub slutter arrangementet af og der er gratis servering så længe som drikkevarer og håndmadder rækker.

Der sker noget i Gl. Skagen og alle er velkomne til en festlig indvielse fra kl. 15 til 16.30.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Solnedgangspladsen indvies på lørdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER