Nu indvies Trigon Fondens feriehus til kræftpatienter

Nu indvies Trigon Fondens feriehus til kræftpatienter

20. august 2019 - kl. 9:39 - af

Trigon Fonden har bygget et feriehus i Lille Skagen, der fremover skal fungere som et frirum for kræftpatienter. Det markeres med en officiel indvielse lørdag den 24. august 2019 kl. 14.30 – 15.30 i Lille Skagen – Bytorvet (fra syd), hvor Trigon Fonden overdrager nøglerne til huset til Kræftens Bekæmpelse.

En generøs gave til kræftpatienter og deres familier

Det er bestyrelsesformand for Trigon Fonden, Karsten Bøgh, der står bag den generøse gave til Kræftens Bekæmpelse.

Tilbage i 2018 henvendte han sig til foreningen med et tilbud om at bygge et moderne feriehus i den nye bydel – Lille Skagen – tæt på hav og natur, hvor kræftpatienter og deres familier kan få et tiltrængt afbræk i dejlige omgivelser.

Karsten Bøgh har selv haft kræft tæt inde på livet, og derfor var det oplagt at gøre noget ekstra for de mennesker, der slås med sygdommen. Han håber derfor, at det nye hus, der nu står klar til brug, vil komme mange kræftpatienter og deres familier til gode:

– Vi har siden fondens stiftelse i 1970 støttet initiativer, der gør en forskel for mennesker ramt af kræft. Derfor glæder det os meget, at huset nu står færdigt og kan blive taget i brug af familierne. Vi håber, at det vil give frirum i en svær tid, og at familierne vil nyde den smukke natur og få mulighed for at være sammen på en anden måde end derhjemme, forklarer Karsten Bøgh. 

Kræftpatienter får et frirum i hverdag med sygdom

Kræftens Bekæmpelse stiller huset gratis til rådighed for kræftpatienter, der får mulighed for at invitere deres pårørende med.

Huset, der fremover vil kunne lånes hele året rundt, kan nemlig rumme op til otte personer, der sammen kan nyde naturen, det tilhørende orangeri og den nye bydel, der er et idyllisk område med ægte Skagen-stemning:

– Når en familie rammes af kræft, er det belastende for alle. Behandlingsforløbet er hårdt, og hverdagen kan være præget af bekymringer og manglende overskud. Med dette feriehus bliver det muligt at finde et frirum i smuk natur med plads til hele familien. Vi er meget taknemmelige for Trigon Fondens rørende gestus, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patient- og Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse.

Senere på året bliver det muligt for kræftpatienter at skrive sig op som interesserede lånere i Kræftens Bekæmpelses portal Giv-frirum.dk.

Læs mere om huset og den nye bydel, Lille Skagen, på Trigon Fondens hjemmeside www.trigon.dk og www.lille-skagen.dk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu indvies Trigon Fondens feriehus til kræftpatienter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER