Skraldemænd og -biler i nye klæ’r

Skraldemænd og -biler i nye klæ’r

4. september 2019 - kl. 6:56 - af

I mandags, den 2. september kl. 06.00, rullede 14 skraldebiler ud fra henholdsvis Vendsysselvej i Frederikshavn og Buttervej i Skagen. Alle biler har hen over weekenden gennemgået en forvandling og er nu påført Forsyningens logo. Bilerne er bemandet med de samme skraldemænd som tidligere – men nu iført deres nye arbejdstøj.

“Vi har arbejdet på højtryk for at blive klar til i dag, og derfor er jeg både glad og stolt over dette syn”, fortæller Karl Villadsen, forsyningschef i Frederikshavn Affald A/S, mens skraldebilerne triller ud fra pladsen ved Frederikshavn Affaldsforbrænding.
“Flere afdelinger i Forsyningens organisation har været involveret i at få hjemtaget indsamlingsopgaven, hvilket også omfattede virksomhedsoverdragelse af de medarbejdere fra Remondis, der har ønsket at fortsætte deres hverv hos os”, fortsætter forsyningschefen.

Det bliver nu Forsyningens fornemmeste opgave at sikre en stabil indsamling af renovation og papir. At det er Forsyningen, der selv udfører indsamlingen, skal gerne påvirke kunderne så lidt som muligt. Men der kommer til at ske lidt ændringer her i opstartsfasen.

“Al begyndelse kan være svær, men vi har fået overdraget nogle dygtige og rutinerede medarbejdere, der er kommet med forslag til løsninger, så vi kan sikre driften samtidig med, at deres arbejdsforhold er i orden”, fortæller driftsleder Jesper Musbak Andersen. ”Disse forslag har vi selvfølgelig lyttet til, og allerede her fra de første uger bliver nogle af dem sat i drift. For eksempel bliver et par af ruterne ændret, og på nogle ruter kommer der en ekstra mand med i bilen. Derudover har vi lavet en ny rute med en bil, der skal hjælpe til, hvor der er udfordring med at nå den aftalte indsamling. Så kan alle forhåbentlig holde fyraften til normal tid”, slutter Jesper Musbak Andersen.

Ændringerne får den konsekvens, at affaldsbeholderen ved nogle ejendomme bliver tømt på en anden ugedag end normalt. De berørte kunder bliver selvfølgelig oplyst om dette. Derudover skal de nye tiltag køres ind i en rutine blandt medarbejderne, men Forsyningen håber på kundernes forståelse, hvis der her i starten bliver lidt uregelmæssigheder i indsamlingen.

Forsyningen søger i øvrigt et antal faste vikarer, der ved akut fravær på grund af sygdom eller andet kan træde til med kort varsel og hjælpe med indsamlingen. Alle, der har interesse i en vikarstilling som specialarbejder inden for renovation, er velkomne til at sende en mail med navn og kontaktoplysninger til Forsyningen på forsyningen@forsyningen.dk.

6 kommentarer til “Skraldemænd og -biler i nye klæ’r” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Skraldemænd og -biler i nye klæ’r”

  • John Nebbelunde

    Nu er jeg blevet miljøskadet eller rettere miljøforvirret, – idet jeg netop har fået at vide, at ketchupflasker også er “madaffald”

    det er her forvirringen kommer, – kan man lave Biogas af Glas?

    Eller står der nogen ved et gummibånd og finsortere?

  • John Nebbelunde

    Alt dette halløj med nye “Rabundus biler” er og blir en ren farce, forsyningen gerne sminker på fra gang til gang.

    For set med mine briller er der ikke mange beboere der forstår forskellen på snot og skæg!

    For når man ser ketchupflasker i det der burde være madaffald fx. Er det så ikke ligegyldigt med al den sortering? Derved farcen ved systemet, dertil kommer at man regner som de blinde slås?

    Før alt dette miljø hysteri dengang med egen forbrænding i Skagen, syntes affalds håndteringen at fungere?

  • For god ordens skyld er Frederikshavn Forsyning lovgivningsmæssigt forpligtiget til at angive prisstigningerne incl. moms overfor de forbrugere der ikke er momsregistreret, hvilket er de fleste her i kommunen.
    Så giver det helt andre tal – 25% mere oveni.
    Så Forsyningen skal lige frem med de faktuelle tal incl. moms.
    Er mon igen en tilfældighed eller er det bevidst?

  • Jens Ove Bagterp

    Tak til Lennart Hårberg Nielsen for info. Dit synspunkt er selvfølgelig korrekt.
    For kort tid siden har jeg fulgt op på seneste møde i Plan og Miljøudvalget. Her var netop taksterne for affaldssorteringen på dagsordenen.
    I oplægget fra Frederikshavn Affald var der taget udgangspunkt i:
    1. Forsyningen overtager selv skraldebilerne
    2. Affaldsmængden forventes at stige med 30 %

    Det kan undre mig, affaldsmængden pludselig stiger 30 %, når netop argumentet fra samme Forsyning for at lukke Skagen Forbrænding var faldende affaldsmængder.
    På årsbasis kører efter sigende 500 vogntog fra Skagen mod Frederikshavn. Det koster bestemt også både diesel og miljø. Ved selvsyn i går kan konstateres, brændbart affald hober sig op bagved på genbrugspladsen. Det skal sikkert også køres til Frederikshavn på et tidspunkt.

    Så kan man stille sig selv et enkelt spørgsmål. Har du tillid til oplysning fra Forsyningen?
    Mit svar er et rungende nej baseret både nutid og tidligere oplevelser med samme organisation.

    Det ser ud som om, jeg ikke er alene om betragtningen. Jeg tillader mig at tage en kopi med fra netop emnet fra gårsdagens møde i PMU:
    “Beslutninger:Et flertal tiltræder indstillingen. Mette Hardam, Peter Sørensen og Peter E. Nielsen kan ikke tiltræde indstillingen, idet man mener, at stigningen skulle fordeles på alle, og at prisen skulle have været afprøvet ved et offentligt udbud.”

    Under alle omstændigheder, kommer både du og jeg samt resten af kommunens borgere til at betale merprisen!

  • Lennart Hårdberg Nielsen

    @jens Ove Bagterp.

    Takstigningen blev allerede annonceret i en artikel d.30 august. Det er vel ikke nødvendigt at skrive det i alle efterfølgende artikler om affaldshåndtering?

  • Jens Ove Bagterp

    Sikke et flot nyt logo på bilerne, men det alene gør det ikke!
    Det samme gælder også den gribende tekst fra forsyningschef Karl Villadsen! Det hele er åh så planlagt. Glæder mig til at se resultatet, og håber bestemt det holder vand.

    Til gengæld kan jeg ikke se et eneste sted beskrevet, at det koster kommunens borgere rundt regnet 30 % ekstra om året. Er det en forglemmelse hr. Villadsen?

    Ser frem til dit svar.

    Samme kommentar er tidligere sendt til samme artikel på kanalfrederikshavn men men men ….der er stadig ikke kommet noget svar fra hr. Villadsen.
    Mon det er en “forglemmelse”?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skraldemænd og -biler i nye klæ'r' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER