Nye regler for sanktioner ved ulovligt fravær i folkeskolen

Illustrationsfoto.

Nye regler for sanktioner ved ulovligt fravær i folkeskolen

8. oktober 2019 - kl. 8:59 - af

Den 1. august trådte ny lovgivning om ”underretningsforpligtelse for skolerne for 15 % ulovligt skolefravær og afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for et kvartal” i kraft.

Den nye lovgivning er en del af ”Ghettopakken” og omfatter alle børn og unge i Danmark og ikke kun børn og unge, som er bosat i udsatte boligområder.

Formålet med lovgivningen er at styrke forældrenes ansvar for deres børns skolegang, og at fraværet nedbringes. Samtidig skal den øgede opmærksomhed på børns fravær give mulighed for at arbejde forebyggende tidligere.

Ulovligt fravær er kendetegnet ved, at forældre ikke har fået tilladelse til fraværet af skolen eller ikke har givet skolen besked om, at fraværet skyldes fx sygdom eller hospitalsbesøg.

Lovgivningen er ændret på to områder. For begge områder er det gældende, at konsekvensen af det ulovlige fravær er bortfald af børne- og ungeydelsen i det kommende kvartal.

Fravær på 15 % eller mere

Børne- og ungeydelsen bortfalder i tilfælde af, at en elev uden gyldig grund har skolefravær på 15 % eller derover inden for et kvartal, og/eller en elev udebliver uden gyldig grund til tests eller afsluttende prøver.

Når en elev har 15 % ulovligt fravær eller udebliver fra test eller afsluttende eksamener inden for et kvartal, skal distriktsskolelederen eller afdelingslederen udarbejde en underretning til kommunens Center for Familie. Forud for underretningen skal lederne have været i dialog med forældrene og orienteret dem om konsekvensen af fortsat ulovligt fravær.

På baggrund af underretningen og en partshøring af forældrene skal myndighedsområdet i Center for Familie tage stilling til underretningen og vurdere, om børne- og ungeydelse skal standses for det kommende kvartal. Samtidig skal Center for Familie vurdere om, der skal igangsættes sociale og pædagogiske tiltag efter Serviceloven, som kan understøtte barnets trivsel.

Procesplan udarbejdes

Center for Familie og Center for Børn og Skole udarbejder i efteråret 2019 en konkret procesplan for proceduren af håndteringen af lovgivningen for børns ulovlige fravær på 15 %, så medarbejdere på børneområdet og forældre kan opnå kendskab til, hvordan dette håndteres.

Gennem de seneste to skoleår har alle dagtilbud og skoler arbejdet kontinuerligt med at mindske børns fravær og bekymrende fravær for at kunne arbejde mere forbyggende. Dette sker gennem materialet ”God håndtering af børns fravær”, som henvender sig til både elever, forældre, medarbejdere og ledere.

Efter udvalgets orientering bliver skolerne orienteret om den nye fraværslovgivning. Forældrene gøres ligeledes opmærksom på den nye lovgivning og mulige konsekvenser gennem ForældreIntra eller andre kommunikationskanaler.

Den nye bekendtgørelse for fravær samt vejledningen fra Undervisningsministeriet er pt. ikke offentliggjort. Derfor vil der kunne forekomme justeringer på baggrund af dette senere på skoleåret.

Børne- og Ungdomsudvalget orienteres såfremt bekendtgørelsen giver anledning til øvrige ændringer i praksis. Udvalget har sagen til behandling på udvalgets i dag den 8. oktober. Forud for mødet indstiller børne-, ungdoms- og arbejdsmarkedsdirektøren, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye regler for sanktioner ved ulovligt fravær i folkeskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER